Spengler sikrer BMW’s første DTM-sejr

07. maj, 2012 af om DTM |  DTM

DTM skulle ikke blive mere end to løb gammelt i 2012, før der var BMW øverst på podiet.

Efter en stærk kvalifikation af det bayerske mærke kunne canadiske Bruno Spengler kysse og kramme sin BMW M3 DTM efter at have sikret sig sejren i mærkets blot andet løb efter comebacket.

28-årige Spengler kørte fra pole position et stærkt løb, hvor han måtte forsvare sig mod Gary Paffett – Mercedes’ vinder af første 2012-løb på Hockenheim.

Spengler holdt dog stand og kunne tage sin 10. sejr, mens det var BMW’s 50. sejr i den tyskbaserede serie.

- Jeg kan nærmest ikke tro det. Lørdag den første pole efter 20 år, i dag den 50. sejr for BMW i DTM. Jeg har gåsehud overalt. Denne weekend vil jeg aldrig glemme, sagde Spengler efter løbet.

Paffett kunne i starten tage Augusto Farfus, der kom stærkt tilbage efter en kikset sæsonstart og tog tredjepladsen. Bedste Audi-kører blev igen Mattias Ekström, der tog en tredjeplads i sæsonåbneren.

Gary Paffett fører dermed fortsat i den samlede stilling foran Jamie Green, der tog en fjerdeplads søndag. Bruno Spengler og Mattias Ekström er på en delt tredjeplads.

Toppen i DTM på Lausitzring:

 

1. Bruno Spengler BMW Bank M3 DTM 52 omgange
2. Gary Paffett Thomas Sabo Mercedes AMG C-Coupé 01.019
3. Augusto Farfus Castrol EDGE BMW M3 DTM 07.069
4. Jamie Green Mercedes AMG C-Coupé 07.676
5. Mattias Ekström Red Bull Audi A5 DTM 21.362
6. Timo Scheider AUTO TEST Audi A5 DTM 22.607
7. Martin Tomczyk BMW M Performance Zubehör M3 DTM 25.446
8. Edoardo Mortara Playboy Audi A5 DTM 32.202
9. Filipe Albuquerque TV Movie Audi A5 DTM 32.658
10. Ralf Schumacher Mercedes AMG C-Coupé 35.513

 

Tags: , , , ,

Kommentarer

Du kan blive nummer 1.. start diskussionen nu

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

ab_test_link2