Kartshop-header

DEC

Titelkamp på Padborg Park

11. september 2014
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

I weekenden lægger Padborg Park asfalt til næstsidste afdeling af Danish Endurance Championship m.fl. Udover et fem-timers DEC-løb er Legend Cars, Formel Ford, Syver Race og 1600 Challenge på plakaten.

Med fem timers kørsel i DEC bliver der travlt for de fjorten tilmeldte teams, der primært består af Renault Clio Cup-biler. En enkelt Aquila kommer også til start med Dennis og Vagn Holbæk Pedersen bag rattet. Generelt er feltet i DEC ikke som det har været, men med så mange næsten ens Renault Clio-biler er der stadig mulighed for tæt og spændende racerløb.

Formel Ford-feltet er traditionelt garanti for spændende situationer på banen. Selvom Frederik Schandorff har en solid mesterskabsføring forud for de tre heat på Padborg Park, har tre andre kørere fortsat en chance for at vinde mesterskabet. Det kræver sejre og held, men intet er endnu afgjort. Jan Jønck, Mathias W. Smith og Mathias S. Kristensen kan alle tre fange Schandorff, og de tre vil gøre deres for at vinde.

I Legend Cars-klassen er der altid fart over feltet, action fra start til slut og underholdning for alle. I denne weekend køres der en dobbeltafdeling, så mesterskabsførende Kasper H. Jensen får travlt med at forsvare sin føring foran Christian Høgh, Frederik Nymark og Lasse Rolighed.

Et tiltag, som allerede i 2013 blev gennemført, var en skønhedskonkurrence, der dog ikke var med kørerne selv som deltagere. Lørdag eftermiddag kåres klassens flottest dekorerede bil. Søndag er der også ekstra show i klassen, når der afholdes gridshow inden det første af klassens heat. Her kan publikum komme helt tæt på de små racere.

1600 Challenge-kørerne har et stramt program, idet klassen udelukkende er på banen søndag. Alligevel skal der nok blive kørt spændende race igennem hele feltet. Morten Jespersen fører an i mesterskabet, men flere andre kørere gør deres for at give nordjyden kam til sit hår.

I Syver Race-klassen, hvor budgetterne i grove træk kan klares med lommepenge og overstyring, er der kun seks biler tilmeldt i skrivende stund. Indbyrdes er der dog ingen tvivl om at kørerne skal få en god weekend. Kommer man i nærheden af deres område i enhver ryttergård, fornemmer man sammenholdet og en god stemning – også selvom det regner.

Skriv en kommentar