Kartshop-header

DTM

Tom Blomqvist kroner en perfekt BMW-weekend

14. september 2015
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

BMW Motorsport var her, der og alle vegne i weekendens løb på Oschersleben. Lørdag sejrede Timo Glock i en ganske overlegen 1-2-3-4-sejr, og søndag gentog britiske Tom Blomqvist kunststykket. Som den yngste DTM-løbsvinder i en BMW nogensinde førte han nemlig an, da BMW igen satte sig på de fire øverste placeringer.

BMW havde egentligt Augusto Farfus på pole, men rookien Blomqvist havde held til at nå gennem første sving hurtigere, og derfra så han sig ikke tilbage, selvom løbet blev afbrudt efter en time på grund af et stort uheld.
I næstsidste sving kørte den østrigske rookie Lucas Auer fra Mercedes galt og kørte frontalt ind i dækbarrieren – men østrigeren slap uskadt fra hændelsen.
I den samlede stilling kunne Mercedes’ Pascal Wehrlein udbygge sin stilling til 14 point, da han blev nummer fem. Hans nærmeste udfordrer, Audis Mattias Ekström blev nummer 11 og fik derfor ingen point med fra Oscherslebens søndagsløb, der på alle måder var lidt af en katastrofe for Audi. Kun Jamie Green fik point med sig, da han sluttede som otter.

Skriv en kommentar