Tom Kristensen

Tom Kristensen vendte 29. plads til sejr

12. september 2015
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Hvis nogen på Goodwood i dag skulle være i tvivl om, hvorfor Tom Kristensen nyder nærmest uendelig anerkendelse i motorsportkredse, fik han i dag sat et stort, tykt udråbstegn under sine evner.

Inden starten gik på lørdagens St. Marys Trophy i Goodwood Revival festivalen, nåede Tom at køre omtrent 400 meters træning og kvalifikation i den enorme Ford Fairlane Thunderbolt, og følte sig derfor ikke særlig sikker på at skulle køre det 25 minutter lange race, i den kraftfulde klassiske racer. Da det betød han heller ikke nåede at køre en eneste kvalifikationsomgang startede han bagerst i løbet, helt nede som nr. 29.

400 meter træning er dog åbenbart alt Tom Kristensen skal bruge. Da starten gik havde han overhalet et halvt dusin konkurrenter inden første sving, og mens en gruppe på tre biler trak suverænt fra resten af feltet, fortsatte han perlerækken af overhalinger. Med omtrent 10 minutter tilbage af løbet, kom han op på en 4. plads, med 8 sekunder op til den førende Frank Stippler, der lå i en tæt kamp med Gordon Sheddon og Steve Soper.

Tom satte den ene lynhurtige omgang efter den anden, og skar deres forspring med 1-1,5 sekunder pr. omgang. Med 4 minutter tilbage tog han føringen, og kunne derfra fortsætte til en suveræn sejr.

Undervejs satte pensionisten kørere som Emanuelle Pirro, Jackie Oliver, Andy Priaulx, Darren Turner, David Brabham, Jason Plato og mange andre prominente navne eftertrykkeligt på plads.

I morgen kører Tom med i RAC TT klassen i en Lister-Jaguar Coupe kl. 15.30. Løbet kan streames HER.

 

Skriv en kommentar