Kartshop-header
Dennis Lind ny Europamester

Tv-guide til de bedste motorsportsprogrammer

23. december 2016
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Med en god tv-guide ved hånden, kan du hurtigt finde alle de tv-programmer, der handler om motorsport eller transmitterer live fra de store motorsportsbegivenheder. Med 30-40 tv-kanaler som det normale udbud af tv-programmer i danske hjem, er det nemlig blevet meget nemmere at se motorsport på tv, end det var i gamle dage.

Der var en gang, hvor de eneste motorsportsprogrammer der fandt vej til nationalt tv, var, når der blev sendt direkte fra Danmarks-, Europa- og Verdensmesterskaberne i speedway. Det var i Ole Olsens, Hans Nielsens og alle de andre store speedwaykøreres storhedstid tilbage i 1970’erne og 80’erne.

Det var nemlig den eneste form for motorsport, hvor vi havde danskere helt fremme i de forreste rækker. Så det gamle hæderkronede Danmarks Radio, der jo dengang havde monopol på tv-programmerne herhjemme, mente ikke, at der var grund til at beskæftige sig med andet inden for motorsportens verden.

Skulle man se anden form for motorsport, var man nødt til at være så heldig, at man kunne se svensk eller endnu bedre tysk fjernsyn. Her var der tit transmissioner fra de store Formel 1- og andre motorsportsarrangementer. Retfærdigvis skal det da også nævnes, at det tit hændte, at der blev bragt et kort indslag i Sporten fra diverse danske rally-runder, som dengang var en populær motorsport blandt de menige danskere. Men det var også det hele!

I dag er der næsten altid et tv-program med motorsport

Det var dengang. I dag har en gennemsnitlig dansk husstand omkring 30-40 tv-kanaler at vælge imellem og mange har endnu flere. Heriblandt er der flere kanaler, der sender sport 24-7.

Det betyder, at det næsten altid er til at finde en kanal, der sender et tv-program med motorsport af en eller anden slags. For der er rigtig mange forskellige former for motorsport, der får airtime i dag i forhold til før. Motorsport er stille og roligt kravlet op af popularitetsskalaen. Det vil et hurtigt kig i tv-oversigten også lynhurtigt afsløre.

Få det fulde overblik over motorsport og andre sportsprogrammer i ny tv-guide

Med så mange tv-kanaler kan du faktisk nemt komme til at overse interessante og spændende tv-programmer om biler og motorsport. Det gør netop tv-guiden et vigtigt værktøj, når du skal tilrettelægge din tv-aften og gerne vil have motorsporten til at fylde mest.

Derfor er det ekstra glædeligt, når der kommer nye tv-guider online, der gør det nemmere at få overblikket. En sådan er den elektroniske tv-oversigt på hjemmesiden tvtvtv.dk, der udover overblik over tv-programmerne også bringer store og små nyheder om de mange tv-stjerner og tv-serier, der spiller så stor en rolle i vores liv.

Bruger du f.eks. dette link, får du kun vist alle de sportsprogrammer, der bliver sendt på tv i dag. Det giver dig mulighed for at få et samlet overblik og det bliver pludselig meget lettere at opdage de mange motorsportsudsendelser, der sendes på alverdens tv-kanaler.

På samme måde kan du få overblik over dagens film og tv-serier. Så er du helt sikker på, at du aldrig overser et spændende tv-program igen og altid er opdateret med det seneste nyt om personerne i dit fjernsyn.

Skriv en kommentar