WRC

Ustoppelige Ogier slutter med Wales-sejr

17. november 2014
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Sébastien Ogier rundede 2014 af med sejr i Wales Rally GB.

Det var en relativt kontrolleret sejr for franskmanden, der kunne tage sin ottende sejr i 2014. Sejren kom dog ikke nemt. De lumske forhold i de walisiske skove gjorde det svært for WRC-kørerne, og Ogier var fredag under heftigt pres fra teamkammerat Jari-Matti Latvala.

Latvala gled dog af vejen og sad uhjælpeligt i en grøft, hvilket kostede finnen i det samlede regnskab. Det gav Mikko Hirvonen en emotionel andenplads at slutte VM-karrieren af med efter lang kamp med Kris Meeke. Nordreren kørte dog også af vejen og punkterede på to dæk, hvilket gav Citroën-kollega Mads Østberg mulighed for tredjepladsen, dog med nogen afstand til Hirvonen.

Østberg til gengæld havde, efter han måtte slippe kampen om andenpladsen mod Hirvonen og Meeke lørdag, en duel med Thierry Neuville om tredjepladsen. Belgieren satte dog til på rallyets sidste dag, og bl.a. Østbergs podieplacering sikrede Citroën andenpladsen i VM for konstruktører.

Elfyn Evans tog en populær femteplads i hjemmebanerallyet foran Meeke, Tänak, Latvala, Prokop og Paddon rundede top ti.

Jari Ketomaa tog sejren i WRC2, mens Nasser Al-Attiyah skulle slutte syver for at sikre sig VM-titlen. Gearkasseproblemer betød dog, at Ford-køreren røg ned som otter. Resultatet af en overvejet strategi var dog en sjetteplads i mål og dermed VM-titlen i WRC2.

Resume af prøve 1-4 i Wales Rally GB 2014:

Resume af prøve 5-8 i Wales Rally GB 2014:

Resume af prøve 9-12 i Wales Rally GB 2014:

Resume af prøve 9-12 i Wales Rally GB 2014:

Resume af prøve 13-17 i Wales Rally GB 2014:

Resume af prøve 18-23 i Wales Rally GB 2014:

Toppen i Wales Rally GB 2014:

1. Sébastien Ogier / Julien Ingrassia (Volkswagen Polo R WRC) 3:03:08.2
2. Mikko Hirvonen / Jarmo Lehtinen (Ford Fiesta RS WRC) +37.6
3. Mads Østberg / Jonas Andersson (Citroën DS3 WRC) +1:03.6
4. Thierry Neuville / Nicolas Gilsoul (Hyundai i20 WRC) +1:14.9
5. Elfyn Evans / Daniel Barritt (Ford Fiesta RS WRC) +1:24.3
6. Kris Meeke / Paul Nagle (Citroën DS3 WRC) +2:03.0
7. Ott Tanak / Raigo Molder (Ford Fiesta RS WRC) +2:29.7
8. Jari-Matti Latvala / Miikka Anttila (Volkswagen Polo R WRC) +2:47.5
9. Martin Prokop / Jan Tomanek (Ford Fiesta RS WRC) +3:43.3
10. Hayden Paddon / John Kennard (Hyundai i20 WRC) +3:48.5

Toppen i VM for kørere:

1. Sébastien Ogier 267 points
2. Jari-Matti Latvala 218 points
3. Andreas Mikkelsen 150 points
4. Mikko Hirvonen 126 points
5. Mads Østberg 108 points
6. Thierry Neuville 105 points
7. Kris Meeke 92 points
8. Elfyn Evans 81 points

Toppen i VM for teams:

1. Volkswagen Motorsport 447 points
2. Citroën Total Abu Dhabi World Rally Team 210 points
3. M-Sport World Rally Team 208 points
4. Hyundai Shell World Rally Team 187 points
5. Volkswagen Motorsport II 133 points
6. Jipocar Czech National Team 49 points
7. Hyundai Motorsport N 28 points
8. RK M-Sport World Rally Team 26 points

Skriv en kommentar