Kartshop-header

GP2

ART Grand Prix / GP2, Bahrain 2014. Stoffel Vandoorne

Vandoorne sætter femte pole i træk

17. april 2015
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Stoffel Vandoorne synes ustoppelig i GP2. McLaren-lærlingen satte i dag sin femte pole position i træk i serien, som afholder årets første løb i morgen i Bahrain.

Belgieren fortsatte sin gode stime fra sidste år, og kan nu notere sig sin femte pole i streg. Resultatet kom i hus foran ART Grand Prix-kollegaen Nobuharu Matsushita, der var tre tiendedele fra belgierens bedste tid. Til sammenligning, så var der kun en enkelt tiendedel mellem Matsushita og Raffaele Marciello, der satte dagens femtebedste tid.
Efter ART-duoen er også Alex Lynn, der satte tredjebedste tid, Arthur Pic med 4. bedste, og som sagt Marciello som femmer.

Vandoorne var hurtigst fra start i den 20 minutter lange session, og var aldrig rigtigt udfordret. Arthur Pic var i en god del af tiden en halvanden tiendedel fra belgieren, men fandt ikke noget afgørende i de døende minutter.

Marco Sørensen havde ikke heldet med sig, og starter som nummer 18.

Årets første GP2-løb kan følges på TV3Sport1 i morgen, lørdag klokken 12.00.

Skriv en kommentar