Forsinkelse durch Technik

Forsinkelse durch Technik

02. jun, 2010 af om ADAC GT Masters

Audis oneliner hedder normalt Vorsprung durch Technik, men netop teknikken har nu sat Nicki Thiim på sidelinjen. Danskeren skulle have debuteret i tyske ADAC GT Masters på Hockenheim i den forgangne weekend.

Sammen med tyske René Rast skulle Nicki Thiim have kørt en af Phoenix Racings Audi R8-racere. Nu kommer så forklaringen, hvorfor danskeren sad på bænken i weekenden.

- Audien, jeg skulle have kørt, er endnu ikke blevet frigivet af Audi efter det problemfyldte 24 timers-løb på Nürburgring, hvor alle de fire fabriks-R8′ere udgik af forskellige årsager, siger Nicki Thiim i en pressemeddelelse.

- Det er møg-ærgerligt for mig, men Audi er professionelle og vil naturligvis til bunds i problemerne, så jeg må vente til løbet på Assen i stedet for, siger Thiim videre.

Den næste afdeling på hollandske Assen bliver kørt den 20. juni, og her skulle det være helt sikkert at sønderjyden kommer på banen.

Foto:  Markus Berns

Tags: ,

Kommentarer

  • http://Hjemmeside(valgfrit) Soren

    Godt at se, Nicki ikke blev sidelinet pga andre årsager end teknikken. Var et øjeblik bange for, “Kurt” syndromet fra gamle dage var sat ind (oversidder grundet pengemangel)