Esben Hegelund, som skal have Ole R. Frederiksen, Skibby, med som co-driver.

WRC-Ford til Rally DM-finale

15. oktober 2014
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Esben Hegelund gør comeback ved Danboring Rally Denmark i Ford Fiesta WRC.

Når Danboring Rally Denmark afvikles den 31. oktober og 1. november på vejene i det midtjyske, vil løbet komme til at byde på et comeback. Det er Esben Hegelund, Hadsten, som efter næsten 13 måneders fravær fra hastighedsprøverne atter skal give den gas i en rallybil.

– Jeg var så uheldig, at jeg styrtede under min vinterferie og ødelagde mit knæ, så det har ikke været muligt at køre rally, siger køreren, som sidste år fik sit gennembrud med den generelle sejr ved Ecoteck Rally Himmerland.

– Lægerne spåede, at der ville gå 12 måneder, inden jeg var klar igen, men nu er der gået et halvt år, og da jeg havde min første test, mærkede jeg ikke noget.

Den test, som Esben Hegelund havde, var ikke i den bil, han i de sidste par sæsoner har brugt, men derimod i den, han vil bruge på vejene omkring Ans og Kjellerup i forbindelse med Danboring Rally Denmark.

– Jeg har lejet en WRC-bil. Jeg har ikke kørt hele året, og jeg kan ikke nå noget mesterskabsmæssigt, og da muligheden bød sig, kunne det være sjovt at prøve sådan en, siger Esben Hegelund.

– Det er en Ford Fiesta WRC-bil, som kun er et år gammel, og den er helt up-to-date med VM-bilerne.

– Jeg testede bilen for godt en måneds tid siden hos Erik Wevers Motorsport i Holland, og sådan en bil kører bare helt fantastisk. Der er en verden til forskel i forhold til den Super 2000, jeg plejer at køre, og det vil helt klart kræve noget tilvænning, men den virker rimelig let at køre.

– Der er ingen tvivl om, at bilen har potentialet til et topresultat, men jeg har ikke kørt i et år, og jeg skal have fart i kroppen. Jeg har ikke en målsætning omkring et bestemt resultat. Jeg stiller op for at prøve bilen, men kan jeg se, at tiderne er der, så går vi efter en podieplads.

Esben Hegelund får Ole R. Frederiksen med som co-driver.

Danboring Rally Denmark køres den 31. oktober-1. november med centrum i Ans.

 

Skriv en kommentar