Kartshop-header

Alonso ikke overrasket over Haas’ Ferrari 2017-model

se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Årets første officielle træningsdag på formel 1 kalenderen 2018 blev vel overstået set med danske briller. Kevin Magnussen og Romain Grosjean fortsætter takterne fra vintertesten med imponerende fart.

En række småfejl på danskerens racer gjorde, at han endte et halvt sekund efter franskmanden.

Til BT sagde danskeren efter træningen:

“Det er for pinligt at gå i detaljer. Der var alle mulige småproblemer, og de var rigtig irriterende. Jeg ville så gerne ud og køre for at se, hvor gode vi var, og så er det et antiklimaks, når nogle åndsvage ting går i stykker. Men vi fik styr på det, og kom ud på banen til sidst”.

Flere medier, herunder BT, rapporterer om, at de tekniske problemer blandt andet handlede om speeder-pedalens indstilling.

Læs også: Sådan sendes det australske Formel 1 grandprix

På trods af problemerne endte Kevin Magnussen dagen som niende hurtigst. At der er fart i Haas-raceren ses tydeligt af, at Grosjean i dag satte en hurtigere tid end Daniel Ricciardo fra Red Bull.

Formel 1 nyheder - se formel 1 live tv

Haas’ supertider har også allerede fået eksperter og flere andre kørere til at kalde det amerikanske team for årets positive overraskelse.

Til Motorsport.com udtaler Fernando Alonso, at han ikke er overrasket over Haas’ præstation, da bilen – ifølge spanieren – er en kopi af Ferraris 2017-model. Så kan man så spørge sig selv om, hvorfor Ricciardo ikke er hurtigere i sin Red Bull-racer 2018 end en Ferrari 2017.

Straf til Ricciardo

I den mere kuriøse afdeling blev årets første straf også uddelt i dag. Hjemmebanefavoritten Daniel Ricciardo kom til at at køre for hurtigt under rødt flag, og det kom til at koste australieren tre placeringer på start-gridden, når den foreligger efter lørdagens kvalifikation.

Skriv en kommentar