Kartshop-header

WEC

Foto: Audi

Audi arbejder på ny LMP1-bil

3. september 2015
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Forleden kom Toyota med lidt nyt om næste års TS050 – arvtageren til den nuværende bil. Men også konkurrenterne fra Audi har en ny LMP1-bil på tegnebrættet, og det kunne tyde på, at tyskerne vil lave en del ændringer.

Sportscar365.com har talt med Audis LMP1-chef Chris Reinke om den nye bil, men han er ikke super åbenmundet omkring den:
– Vi er naturligvis i gang med udviklingen. Det er altid en langtids-ting, men vi kan ikke offentliggøre meget endnu – selvom mindst en konkurrent har bekræftet en del af deres tiltag, så gør vi det ikke. Vi evaluerer fortsat de forskellige teknologier, og som vi har tradition for, så vil vi ikke offentliggøre den samlede pakke før slutningen af året.

Reinke bekræfter dog, at Audi gerne vil rykke op fra de nuværende fire megajoule til en højere klasse. Med den nuværende version af R18 E-Tron Quattro gik Audi også en klasse op, fra 2MJ til 4MJ, men en ny bil skal gerne have endnu mere at byde på:
– Spørg hvilken som helst af vores kørere, om de vil have mere effekt næste år, og du får et klart svar. Det er helt klart et mål for os, siger han til Sportscar365.
Magasinet spurgte også ind til Reinkes syn på FIA’s forslag om nye regler for 2017-sæsonen – noget, han ikke er tilhænger af:
– Vi har et sæt regler, som virker virkelig godt lige nu. Der er en god konkurrence, og mesterskabet vokser. Men på den anden side er vi også fornuftige i forhold til omkostningerne, og vi må diskutere, om vi kan forlænge brugen af de nuværende tekniske regler. Vi vil gerne diskutere, om det giver mening for andre end os at fortsætte som hidtil, siger han.

Skriv en kommentar