Målsætningen for kim holmgaard er at vinde endnu et 24-timers løb

Dansker vil vinde igen i Dubai

11. januar 2017
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Kim Holmgaard har i denne uge sat kursen mod De forenede arabiske Emirater. Her skal han endnu engang deltage i det traditionsrige 24-timers løb på racerbanen ved Dubai, og den aalborgensiske racerkører har en klar ambition for rejsen.

“Sidste års sejr skal forsvares,” siger Kim Holmgaard. “Sidste år var en helt fantastisk oplevelse, hvor jeg fik mit største resultat i langdistanceløb, da jeg sammen med tre franskmand vandt vores klasse. Den sejr var rigtig vigtig for os, for den lagde grundlaget for, at to af mine teamkammerater kunne slutte sæsonens som mestre, men også at jeg selv blev nummer to i den endelige stilling i mesterskabet.”

Kim Holmgaard skal også køre sammen med to af de tre franskmænd i dette års 24-timers løb i Dubai.

“Guillaume Roman og Thierry Blaise er med på bilen igen i år, og så får jeg også dansk selskab denne her gang,” forklarer Kim Holmgaard. “Det er Michael Carlsen, som bliver fjerdemanden på bilen, og det bliver godt at genoptage samarbejdet med ham. Vi kørte sammen i Barcelona sidste år, hvor det lykkedes os at vinde klassen i det lokale 24-timers løb der.”

“Dette års løb i Dubai bliver mit femte på banen der og mit 24-timers løb nummer 13. Men det bliver samtidig også det sidste, hvor jeg skal køre i den Peugeot 208, jeg har vundet flere løb med. Årsagen er ikke, at jeg stopper, men fordi mit franske team snart er ved at have færdigudviklet den Peugeot 308, som vi skal bruge resten af sæsonen.”

Teamet stiller i øvrigt op som Team Altran Peugeot Swaidan Trading, da man er blevet officielt Peugeot-team. Derfor har den lokale importør i De forenede arabiske Emirater – Swaidan Trading – også inviteret alle sine forhandlere som gæster til løbet.

Skriv en kommentar