Kartshop-header

Danskerne på Le Mans 2016

5. juni 2014
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Hvem er danskerne på Le Mans 2016?

Danskerne på Le Mans 2016 byder igen på et godt miks af kørere, der alle har mulighed for at træde op på det legendariske podium med udsigt ud over pitlane på Circuit de la Sarthe.

I LMP1-klassen jagter Mr. Le Mans sin sejr nummer 10. Efter et turbulent år 2013 kører Tom Kristensen sammen med Loïc Duval og Lucas di Grassi i Audi med 1-tallet på siden. 1-tallet, der som bekendt signalerer verdensmesterskabet i sidste sæson.

Optakten til Le Mans har for den danske Le Mans-legende været helt godkendt. 6 Hours of Spa-Francorchamps, som regnes som generalprøven til Le Mans, kastede en andenplads af sig trods en svær kvalifikation for #1. Testdagen forløb også planlagt for Audi-teamet, så der er lagt op til en stor dyst mod Toyotaerne, Porscherne og de to andre Audi R18 e-tron quattro.

LMP2 har ingen danskere med i år, efter David Heinemeier Hansson er skiftet til sportsvogne igen, denne gang som bekendt med Young Driver AMR-teamet, der drives af Aston Martin Racings indsats.

Jan Magnussen kører Corvette C7.R med #73 på siden i Le Mans 2014

Jan Magnussen kører Corvette C7.R med #73 på siden i Le Mans 2014

I GTE Pro er der Jan Magnussen, der sidste år nok helst ville have set løbet fra sofaen i Roskilde. Corvette Racings C6-racere kørte i det absolutte efterår af karrieren og manglede topfart og power på Le Mans-banen. Det blev dog til en hårdt tilkæmpet fjerdeplads. Jan Magnussen har igen selskab af sin faste medkører Antonio Garcia og Jordan Taylor i Corvette C7.R #73, der har fået en god optakt til Le Mans med sejre i amerikanske United SportsCar Championship.

I GTE Am er danskerne godt repræsenteret. Aston Martin Vantage #95 har som nævnt David Heinemeier Hansson og Kristian Poulsen med som de faste kørere, mens Nicki Thiim slutter sig til den danskejede bil og dermed får debut i 24-timersklassikeren. Thiim viste helt som ventet som afløser på holdet i 2013 efter Allan Simonsens tragiske, fatale ulykke som en fin suppleant til holdet og har også i år været med til at tage sejren i åbningsløbet på Silverstone. Thiim nåede lige nøjagtigt at køre de ti omgange, det er krævet under testen senest, få timer efter han havde kørt sig til en andenplads i den tyske Porsche Carrera Cup. Kristian Poulsen og David Heinemeier Hansson fører GTE Am-serien for kørere efter de to første løb.

Kristian Poulsen, David Heinemeier Hansson og Nicki Thiim deler Aston Martin #95. Christoffer Nygaard kører med #98 på siden

Kristian Poulsen, David Heinemeier Hansson og Nicki Thiim deler Aston Martin #95. Christoffer Nygaard kører med #98 på siden

Lige i hælene på de to danskeren foran kommer Christoffer Nygaard på en samlet tredjeplads i VM. Og danskeren kører efter at tage den helt store pulje, da der som bekendt er dobbelte VM-point på Le Mans. Et ærgerligt splash-and-dash senest på Spa-Francorchamps kostede point, men Aston Martin-racerne har fået lov at få fem liter større tanke til Le Mans. Nygaard kører i Aston Martin Vantage #98 sammen med canadiske Paul Dalla Lana og den tidligere F1- og LMP1-kører for Peugeot Pedro Lamy.

Her er alle danskerne på Le Mans 2016

Tom Kristensen på Le Mans:

  • 1997 Joest Racing, Porsche TWR WSC 95, samlet vinder
  • 1998 BMW Motorsport, BMW V12 Le Mans, udgår med tekniske problemer
  • 1999 BMW Motorsport, BMW V12 LMR, udgår med tekniske problemer
  • 2000 Audi Sport Team Joest, Audi R8, samlet vinder
  • 2001 Audi Sport Team Joest, Audi R8, samlet vinder
  • 2002 Audi Sport Team Joest, Audi R8, samlet vinder
  • 2003 Team Bentley, Bentley Speed 8, samlet vinder
  • 2004 Audi Sport Team Goh, Audi R8, samlet vinder
  • 2005 Champion Racing, Audi R8, samlet vinder
  • 2006 Audi Sport Team Joest, Audi R10 TDI, 3. plads
  • 2007 Audi Sport North America, udgår fra føreposition grundet tabt baghjul
  • 2008 Audi Sport North America, Audi R10 TDI, samlet vinder
  • 2009 Audi Sport Team Joest, Audi R15 TDI, 3. plads
  • 2010 Audi Sport Team Joest, Audi R15+ TDI, 3. plads
  • 2011 Audi Sport North America, Audi R18 TDI, udgår grundet crash
  • 2012 Audi Sport Team Joest, Audi R18 TDI e-tron quattro, 2. plads
  • 2013 Audi Sport Team Joest, Audi R18 TDI e-tron quattro, samlet vinder

Jan Magnussen på Le Mans:

  • 1999 Panoz Motorsports, Panoz LMP Roadster S, 11. plads
  • 2000 Panoz Motorsports, Panoz LMP Roadster S, 15. plads
  • 2001 Panoz Motorsports, Panoz LMP07, udgår med gearkasseproblemer
  • 2002 Panoz Motorsports, Panoz LMP01 Evo, udgår med motorproblemer
  • 2003 Audi Sport Team Goh, Audi R8, 4. plads
  • 2004 Corvette Racing, Corvette C5-R, 4. plads, vinder af GTS-klassen
  • 2005 Corvette Racing, Corvette C6-R, 5. plads, vinder af GT1-klassen
  • 2006 Corvette Racing, Corvette C6.R, 12. plads, vinder af GT1-klassen
  • 2007 Corvette Racing, Corvette C6.R, 6. plads, 2. plads i GT1-klassen
  • 2008 Corvette Racing, Corvette C6.R, 14. plads, 2. plads i GT1-klassen
  • 2009 Corvette Racing, Corvette C6.R, 15. plads, vinder af GT1-klassen
  • 2010 Corvette Racing, Corvette C6 ZR1, udgår med motorproblemer
  • 2011 Corvette Racing, Corvette C6 ZR1, udgår fra føreposition efter crash
  • 2012 Corvette Racing, Corvette C6 ZR1, 23. plads
  • 2013 Corvette Racing, Corvette C6 ZR1, 4. plads

Kristian Poulsen på Le Mans:

  • 2009 Team Essex, Porsche RS Spyder, 10. plads, vinder af LM P2-klassen
  • 2012 Aston Martin Racing, Aston Martin Vantage GTE, udgår med teknikproblemer
  • 2013 Aston Martin Racing, Aston Martin V8 Vantage, udgår efter voldsomt crash

David Heinemeier Hansson på Le Mans:

  • 2012 OAK Racing, Morgan Nissan, 7. plads i LM P2-klassen
  • 2013 OAK Racing, Morgan Nissan, 2. plads i LM P2-klassen

Nicki Thiim på Le Mans:

  • Debutant

Christoffer Nygaard på Le Mans:

  • 2010 Young Driver AMR, Aston Martin DBR9, 23. plads, 3. plads i GT1-klassen
  • 2012 Aston Martin Racing, Aston Martin Vantage GTE, udgår med tekniske probl.
  • 2013 Aston Martin Racing, Aston Martin Vantage GTE, udgår efter voldsomt crash

5 Comments

  1. Jan M. køre da ellers altid med #3 in USA og #73 på Le Mans. Ved vi hvorfor det er #74 i år?

  2. Det er min fejl, har ramt den forkerte tast. Han kører #73, naturligvis.

  3. Hey.. det kan jo skr for dem bedstr.. 🙂

Skriv en kommentar