Den omvendte verden på Monza

11. september 2009
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Adrian Sutil var hurtigste mand, da anden træning blev flaget af på Monza. Bag sig havde han Romain Grosjean, der uvant var i toppen af træningen. De tos bedste tider blev sat på den blødere compound, selvom Adrian Sutil også på de hårde dæk var med fremme.

Fernando Alonso landede lige bag sin teamkammerat og rundede en god dag af for det ellers skandaleombruste Renault. Kovalainen sluttede af med fjerdebedste tid foran Kubica, Glock og Heidfeld. Kimi Räikkönen var ottende hurtigste, mens Nakajima kravlede op ad listen til en niende hurtigste tid. Sebastian Buemi fortsætter den gode dag med at slutte i top ti.

VM-toppen ligger efter i dag i bunden med Rubens Barrichello på en 16. plads, Sebastian Vettel på en 18. plads og Jenson Button som 19. Giancarlo Fisichella slutter dagen som sidste mand. Trods den lave placering er det dog et tæt felt, der kun er adskilt af 1,6 sekund.

Resultatet fra fredagens anden træning:

1. Sutil Force India-Mercedes
2. Grosjean Renault +0.239
3. Alonso Renault + 0.373
4. Kovalainen McLaren-Mercedes + 0.558
5. Kubica BMW-Sauber + 0.698
6. Glock Toyota + 0.710
7. Heidfeld BMW-Sauber + 0.769
8. Raikkonen Ferrari + 0.872
9. Nakajima Williams-Toyota + 0.875
10. Buemi Toro Rosso-Ferrari + 0.960
11. Hamilton McLaren-Mercedes + 0.978
12. Liuzzi Force India-Mercedes + 0.997
13. Trulli Toyota + 1.043
14. Webber Red Bull-Renault + 1.055
15. Alguersuari Toro Rosso-Ferrari + 1.079
16. Barrichello Brawn-Mercedes + 1.216
17. Rosberg Williams-Toyota + 1.291
18. Vettel Red Bull-Renault + 1.462
19. Button Brawn-Mercedes + 1.500
20. Fisichella Ferrari + 1.619

Foto: Force India F1

Skriv en kommentar