Starten går til KZ2-finale i Vojens i Dansk Super Kart, DSK.

DSK-premiere afviklet med god stemning

se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Det var ikke de største startfelter, der prægede sæsonpremieren i DSK (Dansk Super Kart) i Vojens den 14.-15. april. Der var til gengæld masser af gode løb, overhalinger og god stemning.

 

KZ2-feltet var klart det største med 24 deltager. Her kunne Valdemar Risom tage sejren i finalen foran Michael Engstrøm Christensen og Tim Hansen. Risom fører også an i stillingen efter første afdeling.

 

I OK Junior var der især gode kampe mellem Mickey Magnussen og Julie Friis, hvor der blev kørt tæt, fair og med flotte overhalinger. Magnussen tog sejren i finalen foran Robert Dieringer og Daniel Träger. I den samlede stilling er det også Magnussen, der fører foran Julie Friis og Daniel Träger.

 

I Cadett Junior vandt Marcus Skjellerup foran Valdemar Aggerholm Kasting, mens Elias Olsen tog det nederste podietrin. Resultaterne fra weekenden betyder, at Skjellerup fører i DSK foran Jonathan Weywadt med to løbssejre, mens Magnus No Løvkvist er treer.

 

I klassen for de mindste, Cadett Mini, fører Noah Meyer Jøker Eg foran Tobias Bille Klausen og Philip Engbæk. Unge Eg vandt finaleløbet foran Tobias Bille Klausen og Oliver Hedegaard.

 

”Det var en flot afviklet weekend med rigtig god ånd, på trods af de relativt små startfelter. Der blev også kørt flot ude på banen med minimalt med straffe, og på den anden side af hegnet var der god stemning og især hjælpsomme forældre i Cadett Mini, der sprang til for at få en konkurrent ud at køre. Vi fik også mange tilbagemeldinger om god livestream og kommentering, så en stor tak til Zibrasport og Peter Maaløe,” siger Peter Dyhr fra DSK/DASU.

 

Du kan finde resultaterne fra DSK 1 her.

 

Se den samlede stilling i DSK 2018 efter første afdeling her.

 

Du kan se løbene på Zibrasport her.

 

Næste afdeling i DSK er 26.-27. maj i Barmosen/SAK

Skriv en kommentar