Kartshop-header

DTC skifter dækleverandør

2. april 2013
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Auto-G Danish Thundersport Championship skifter dækleverandør til den kommende sæson. Ud ryger Michelin, ind kommer Yokohama.

Netop Yokohama leverer i forvejen dæk til flere af DTC’s supportklasser, herunder klasserne for standardvogne Yokohama 1600 Challenge og Yokohama Super Cup.

– Vi har i år udvalgt Yokohama til at levere dækkene til Auto-G DTC, og det er der mange gode grunde til, siger Peter Elgaard fra DTC Motorsport A/S i en pressemeddelelse.

– Gennem sit mangeårige engagement i motorsport såvel herhjemme som i udlandet har Yokohama bevist, at firmaet kan levere et dæk, der dels er holdbart, dels kan garantere en jævnbyrdig konkurrence. Det er sådanne forhold, der har været afgørende for vores valg.

Yokohama leverer en type slickdæk og en type regnvejrsdæk.

DTC starter den 4.-5. maj på Padborg Park – se 2013-kalenderen for DTC her.

Skriv en kommentar