Kartshop-header
Casper Elgaard og Kasper H. Jensen i duel ved CRAA 2016, Foto: Thomas Norsted

DTC: Videre til Ring Djursland

se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Efter to afdelinger af Danish Thundersport Championship er næste udfordring Ring Djursland den 11. og 12. juni. Den kuperede bane på Djursland har i mange år været en fast del af kalenderen – og en stor udfordring, der altid er en teknisk udfordring. Af samme årsag har Ring Djursland mange fans i feltet – men ikke alle er lige begejstrede. Samtidigt er sæsonens tredje løb også særligt på den måde, at DTC kun gæster banen en enkelt gang mod Jyllandsringens tre løb.

Med weekendens veloverståede Classic Race i Aarhus har flere kørere fundet melodien, og vi så ligeledes en række overraskelser i form af blandt andre Martin V. Jensen og Martin Andersen, der begge blandede sig med de etablerede kørere helt i spidsen af feltet. Nu er spørgsmålet så, om de gode tendenser kan fortsætte udenfor bybanen i Mindeparken.

Podiet, CRAA 2016, Foto: Thomas Norsted

Podiet, CRAA 2016, Foto: Thomas Norsted

Martin V. Jensen var med helt fremme i Aarhus, og U21-vinderen fra 2. afdeling mener da også, at HM Racing har fundet en god opskrift:
– Jeg tror, vi har fået bygget mange ting rigtigt godt op i år. Teamet fungerer godt, vi arbejder fint sammen. Og frem for alt spillede bilen bare virkelig godt her i Aarhus, tilføjer han. Jeg håber, vi kan bygge videre på det, når vi skal køre på Ring Djursland.

Kasper H. Jensen fra Team Flexlease.nu havde en svær weekend, men kunne krone det hele med en tredjeplads i finalen. Han mener, at fremskridtet på Djursland nok skal komme:
– Vi er rigtig klar. Vi har noget at hente ind, og jeg mener helt sikkert, at vi har gode muligheder for at vise det om små to ugers tid.

Casper Elgaard og Kasper H. Jensen i duel ved CRAA 2016, Foto: Thomas Norsted

Casper Elgaard og Kasper H. Jensen i duel ved CRAA 2016, Foto: Thomas Norsted

Magnussen Racing Experience skal bygge videre på en weekend, der bød på et dobbelt 1-2-resultat samt en sejr til teamchef Jan Magnussen og en tredjeplads til Michael Markussen. Et noget nær perfekt udgangspunkt, som har givet et vigtigt momentum:

Michael Markussen:
– Vi har haft en stort set perfekt weekend, så den bliver svær at toppe næste gang. Djursland er faktisk ikke rigtigt en favorit hos mig, men efter de resultater, vi har vist her i Aarhus, har vi et godt momentum, som bliver meget vigtigt derovre. Det bygger vi videre på, og det er jeg helt sikker på, at vi også er i stand til.

Jan Magnussen:

– På Djursland er vi tilbage i “normale” omgivelser, men vi er ved at have godt styr på bilen. Jeg glæder mig altid til Ring Djursland, for det er absolut den sjoveste bane i Danmark. Jeg håber, vi samtidigt kan bygge videre på denne weekends resultater derovre.

Marius Nakken, CRAA 2016, Foto: Thomas Norsted

Marius Nakken, CRAA 2016, Foto: Thomas Norsted

Marius Nakken havde ikke just en fantastisk weekend i Aarhus, og den ambitiøse nordmand har noget at revanchere ved tredje afdeling.
– Vi skal hente meget på Ring Djursland. Jeg satser på, at bilen er i orden, for den fik lidt knubs her, men vi tror, det bliver godt. Ring Djursland er lidt speciel, for vi har ikke haft de bedste resultater på banen tidligere. Til gengæld ved vi, at der er noget at hente i vores bil, så jeg tror, det er til at klare.

Skriv en kommentar