DTM

DTM tilbage til Italien

15. juli 2010

Adria Speedway er nu klemt ind i DTM-kalenderen 2010, så dette års standardvognsmesterskab er på 11 løb frem for tidligere 10.

Løbet på banen ved Venedig afvikles den 31. oktober – 14 dage efter løbet på Hockenheim, der traditionelt har afholdt finalen i DTM.

Det bliver dog bybanen i Shanghai, der får den ære i år. Det blev allerede besluttet tidligere i år. Finalen køres en måned efter Adria-løbet, den 28. november.

Adria har to gange tidligere lagt asfalt til DTM-løb. I 2003 vandt Christijan Albers for Mercedes, mens Mattias Ekström tog sejren i 2004 på vej mod sit første DTM-mesterskab.

Fem af de nuværende kørere på gridden har kørt DTM på Adria – Gary Paffett, Mattias Ekström, Timo Scheider, Martin Tomczyk og Markus Winkelhock.

Foto: DTM.com

Skriv en kommentar