enduro racing

Enduro Racing – hvad er det?

9. oktober 2017
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Enduro racing er i familie med Motocross og Supercross. Alle tre er en form for dirt racing – eller på godt dansk: jordbaneløb. Men hvor de to sidstnævnte er gode, gamle og populære kendinge, er Enduro racing ny for de fleste danskere. Det er en løbstype, hvor udholdenhed og evnen til at læse terrænet er i højsædet – og udfordringerne kan være endog særdeles svære og strabadserende.

Enduro er en forkortelse af ”endurance” – det engelske ord for udholdenhed. Her gælder det ikke alene om at komme først. Det gælder i høj grad også om overhovedet at komme frem. For i Enduro racing er det især kørernes evne til at læse og forcere landskabet, der sikrer dem sejren.

Det handler Enduro Racing om

Hvor supercross afvikles på menneskeskabte baner på et stadium eller en arena og motocross oftest foregår på naturskabte baner, foregår Enduro racing oftest i naturen med mere ekstreme, naturskabte forhindringer, eller menneskeskabte forhindringer bygget af naturmaterialer.

Forhindringerne kan være alt lige fra at skulle forcere et stykke skov med lavthængende grene eller vildtvoksende træer. Omgivelser der gør det svært både at orientere sig og finde den hurtigste vej gennem skoven. Sidst til at skulle forcere menneskeskabte forhindringer bygget af store kampesten eller i form af store trappepartier.

Forhindringen kan også være underlagets beskaffenhed. Sand, mudder, vandhuller eller hård og stenet jord kan hver for sig skabe udfordringer for kørerne, der kan ende med at sende dem enten ud af løbet eller forsinke dem gevaldigt. For det er sjældent, at en kører er lige god til alle former for forhindringer. Der er altid nogen, der er en større udfordring end andre, alt efter hvem som sidder i sadlen.

Læs terrænet og forhindringerne rigtigt – og vind!

Uanset typen af forhindringer og om de er natur- eller menneskeskabte, handler Enduro racing især om at kunne aflæse terrænet og finde den hurtigste vej gennem forhindringerne. Den kører som læser forhindringerne rigtigt, og slipper hurtigst igennem, er som allerede nævnt ham eller hende, der vinder løbet.

De bedste Enduro-baner er naturligvis dem, der indeholder så varierede former for forhindringer som muligt. Ved at mikse både forskellige typer af underlag og forskellige typer af forhindringer, skabes de rette betingelser. Betingelser som udfordrer kørernes udholdenhed og kørefærdigheder på den mest optimale måde.

Grand National Cross Country

Endnu er Enduro racing ikke særligt kendt herhjemme. Men ude i verden får den særlige form for motorløb større og større bevågenhed.

Størst er sporten i USA, hvor især Grand National Cross Country trækker tilskuere og deltagere fra hele verden. Her tager hvert løb tre timer og sender kørerne gennem nogle af verdens mest krævende skovarealer, floder, bjerge, strande og bymiljøer.

De fleste løb køres på den amerikanske østkyst, hvor kørerne kan blive udsat for både stenede, mudrede og sandholdige underlag i det samme løb.

Der findes også løb, der varer flere dage i træk. Her handler det ikke kun om udholdenhed, men også om at sørge for at medbringe brændstof nok, til at kunne klare hele turen. Videre handler det om at finde en måde at slippe gennem alle forhindringerne på, uden at du mister din oppakning.

Oftest er der dog indlagt flere pit-stops undervejs, hvor kørerne har mulighed for at spise, få hældt mere brændstof på motorcyklen, samt få skiftet dæk og foretaget de fornødne reparationer.

Hvilken type motorcykel skal du bruge til Enduro racing?

Enduro racing kræver en helt særlig motorcykel, der er bygget til formålet. Den er bygget omkring en standardmotorcykel på 450 cc med ekstra kraftig affjedring. Videre har en enduro motorcykel en større benzintank end de modeller, der bliver brugt til at køre supercross eller motocross med.

Enduro racing stiller samtidig ekstra krav til gearing og kvaliteten af koblingen på motorcyklen. Disciplinen stiller også særlige krav til kørernes sikkerhedsudstyr.

Du kan læse mere om Enduro racing og andre former for dirt racing på dirtxtreme.com.

Skriv en kommentar