Kartshop-header
Scuderia Ferrari, Bahrains GP 2016, Foto: Ferrari

Ferrari opdaterer til Canada

se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Ferrari er på vej med en opdatering af deres power unit til weekendens Grand Prix i Canada.

Begge kørere, Sebastian Vettel og Kimi Raikkonen, vil få opdateringen i et håb om at lukke hullet, der lige nu er op til Mercedes. Opdateringen ventes at fokusere primært på bilernes turboladere. Samtidigt har den nærmeste konkurrent til Ferrari, Red Bull, også fået store opdateringer ind. Det sker igen i Canada, hvor også de har opdaterede motorer med. Red Bull er aktuelt ni point efter Ferrari i konstruktørmesterskabet, så presset er stort. Derudover har Ferrari også opdateret affjedringen i bag – et forsøg på at finde noget af det manglende mekaniske greb i årets SF16-H racer.
Chefen for Ferraris motorafdeling, Mattia Binotto, forklarer til Motorsport.com, at opdateringen er særligt vigtig til banen i Montreal:
– Hybridsystemet er vigtigt i Canada, fordi langsiden kræver masser af effekt – og så er det vigtigt, at bilen kan regenerere masser af energi på resten af banen.

Ferrari bruger to udviklingspoint, også kaldet tokens, på opdateringen. Det betyder, at Ferrari har fire tilbage til resten af sæsonen, og at italienerne er de, der har brugt flest af alle. Mercedes har 11 tilbage, mens Kevin Magnussen og Renault til sammenligning har 21 tokens tilbage at give af.

Skriv en kommentar