Formel 1 kval: Kevin slog konkurrenten i Kina

se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Den kinesiske Formel 1 Kval var lige ved at udvikle sig til en farce. Den tyske Manor-kører Pascal Wehrlein spandt udramatisk af banen efter mødet med et lille bump garneret med regnvand kort inde i kvalifikationen.

Først tog det alt for lang tid at fjerne Wehrleins Manor-racer, og dernæst gav kineserne sig til at glatte regnen ud på banen for at hindre flere udskridninger på det lille bump på opløbsstrækningen. Formel 1 nærmer sig efterhånden et beskyttet værksted!

Det tog godt 30 minutter at få bagatellen ud af verden, men da kørerne først kom i gang igen, blev der heldigvis kørt igennem.

Læs også: Her kan du se det kinesiske Formel 1-Grandprix

Først satte Kevin Magnussen en tid der var næsten et halv sekund langsommere end teamkammeraten Jolyon Palmer. Heldigvis fik danskeren sat tingene på plads ved den anden tidstagning, hvor han var  næsten et sekund (0,855 sekunder) hurtigere end sin teamkammerat under den kinesiske Formel 1 Kval.

Desværre lykkedes det til sidst for Saubers svensker Marcus Ericsson at sende danskeren ud af kvalen allerede i Q1. Det var flot kørt af Kevin Magnussen, der tydeligvis mangler power på langsiderne på Shanghai International Circuit.

Som I kan se på kvaloversigten nedenfor slog Kevin Magnussen Haas’ Gutierrez, som har fået en katastrofal start på sæsonen, samt som forventet Haryanto.

Som man også kan se fik Lewis Hamilton slet ikke sat en tid. Britens Mercedes-racer fik tekniske problemer og skal starte bagerst. Hamilton havde i forvejen 5 startpladsers grid-straf hængende overhovedet som følge af udskiftningen af verdensmesterens gearkasse.

Kinas Formel 1 Kval 2016

1 Comments

  1. Glæder mig til at K-Mag, snart får held til, at køre en fejlfri kval, så vi kan se, hvad den bil dur til? Pøj pøj til Kevin.

Skriv en kommentar