Kartshop-header

Formel 2 også på Brno!

18. juni 2009
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Den nye formelklasse Formel 2, indtager Brno den kommende weekend. Efter en flot debut på Valencia banen i Spanien, er der lagt op til tæt race på den tjekkiske bane, der byder på masser af overhalingsmuligheder.

25 kørere skal dyste i den nye klasse, der let kan være et springbræt til Formel 1. To kørere fra Skandinavien deltager i serien, henholdsvis finske Henri Karjalainen og svenske Sebastian Hohenthal. Sidstnævnte har kørt en del Formel Ford i Sverige, hvorefter turen gik til England, hvor han har kørt i både engelsk Formel Renault og Formel 3.
”Ligesom i Valencia, kommer jeg igen til en bane jeg ikke før har stiftet bekendtskab med, jeg talte med Ricard Rydell (WTCC red.) i går, og han gav mig lidt tips, hvilket altid er dejligt. Ligeledes har jeg set lidt onboard video på youtube” udtaler Sebastian Hohenthal.

Canadiske Robert Wickens kommer som favorit og mesterskabsførende i klassen. Det 20 årige talent fra Toronto hentede en dobbeltsejr i Valencia i den RedBull / Lukoil sponserede bil.
”Jeg har sat et højt mål for weekenden, oven på resultatet i Valencia. Jeg kunne ikke have drømt om en bedre start, men det er fortid nu. Jeg ved hvor jeg skal forbedre mig, og hvordan jeg skal gøre det. Jeg kan ikke vente til Brno, jeg er sikker på det bliver et spændende løb” udtaler en spændt Robert Wickens.

Tags

Skriv en kommentar