Fynsk 1-2 sejr på Djursland

12. juni 2016
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Kasper H. Jensen lovede det i virkeligheden i går – han og Team Flexlease.nu skulle hente point i toppen af mesterskabet, og det skete. Således kunne han i fællesskab med holdkammeraten Frederik Schandorff indtage podiets to øverste trin efter søndagens finale på Ring Djursland.

Schandorff fik en superstart fra 2. position, mens Jan Magnussen startede på pole position. Magnussen kæmpede hårdt igen, men Schandorff formåede at holde Magnussen væk. De to havde sidenhen et lille sammenstød i depotsvinget, hvilket gav Jan Magnussen en teknisk defekt. Han måtte senere udgå af finalen, mens Schandorff, Martin V. Jensen, Kasper H. Jensen og Michael Markussen fik åbnet godt op ude foran i feltet. Kort efter fandt Kasper H. Jensen vejen forbi til føringen, og Schandorff kæmpede hårdt med Martin V. Jensen hele vejen til flaget.

Lidt over halvvejs fik Casper Elgaard problemer. Tiderne blev langsommere, og flere gik forbi. Først Marius Nakken til 5. pladsen, og siden blev den forsvarende mester også sat til vægs af Ronnie Bremer og Nicki Petersen. Forrest blev Martin V. Jensen passeret på andenpladsen, og herefter var 1-2 sejren til det fynske Team Flexlease.nu aldrig rigtigt i fare.

Kasper H. Jensen, vinder:
– Jeg ved ikke, hvor meget vi fik hevet ud af Jans føring, men vi er ikke langt bagefter. Det er godt, at vi har fået så meget ud af træningen, for vi nåede virkelig at teste mange ting, der endte med at afgøre det hele. Jeg føler, at jeg er bedre i bilen end tidligere, så det bliver godt at komme til løbet i København, hvor jeg håber, vi kan fortsætte udviklingen.

Frederik Schandorff, P2:
– Hele den her weekend har været vild, så det var et fedt resultat at lukke på. Jeg fik en helt kanon start og fik det meste ud af det, synes jeg.

1 Comments

  1. Hvor flot er det af Schandorff, når han bare brager ind i Magnussen som gør han må udgå…?? Men flot team arbejde af flex-lease når Kasper H’s team kammerat kan “hjælpe” Kasper til sejr og smadre Magnussens weekend. Heat 1 : ødelægger Nicki Pedersens bil. Heat 2 : ødelægger Mikkel C’s bil. Heat 3 : ødelægger Magnussens bil. Sikke noget at være stolt af. Må håbe der bliver lagt lidt i “byttebogen” fra de implicerede kørere…. Frederiks Fjols Schandorff.

Skriv en kommentar