Gene Haas og Romain Grosjean

Haas blokerer udbetaling til konkurrent

se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Styrkeforholdet mellem midterholdene i 2017 er på forhånd svært at forudse på grund af det hele nye reglement, som blandet tillader bredere dæk og mere brændstof i tanken.

Måske er det derfor, at Haas ifølge Auto Bild har blokeret en tidlig udbetaling af præmiepengene for sidste sæsons fjerdeplads blandt konstruktørerne til Force India.

De to teams må sammen med Toro Rosso, Renault, McLaren, Williams formodes at skulle slås om positionerne fra 4 til 10, og den kamp er til syneladende allerede i gang.

Således har Force India – på grund af manglende likvider – ansøgt om at få de mange præmiepenge udbetalt – noget alle andre teams end Haas har tilladt.

Kevin Magnussens hold kommer ikke med nogen forklaring. Men det er nærliggende at tro, at man ved at nægte en tidlig udbetaling af præmiepenge kan stække Force Indias muligheder for at udvikle den nye bil makismalt.

Og i formel 1 er det som bekendt de helt små marginaler, der tæller. Force India må nu som alle andre hold vente til maj med at få sine penge.

Skriv en kommentar