Hamilton bedst fra start i Brasilien

23. november 2012
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Lewis Hamilton blev hurtigste kører i FP1, hvor de fire første kørere lå inden for én tiendedel sekund.

Der var tørvejr på José Carlos Pace-banen i Interlagos, da FP1 satte gang i årets sidste løbsweekend i Formel 1.

Lufttemperaturen steg til 27 grader og banetemperaturen var 37 grader. Banen er en af de højest beliggende Formel 1-baner, og det går udover hvor mange hestekræfter, der kan presses ud af racerne – men forholdene er ens for alle teams.

Lewis Hamilton fulgte godt op på sin sejr i USA, og prægede fra start af træningen ved at sætte hurtigste tider. Sebastian Vettel og Mark Webber fulgte forholdsvis hurtigt trop, og lå lige efter briten.

Fernando Alonso brugte den første halvdel af træningen til at afprøve forskellige dele og opsætninger, så hans tider var længe blandt de dårligste. Men som FP1 skred frem, så forbedrede han sine omgangstider væsentlig, og endte i top fem.

Lewis Hamilton endte med hurtigste omgang på 1:14.131, og efter ham fulgte Red Bull med henholdsvis Sebastian Vettel og Mark Webber. Tiderne de tre kørere imellem var uhyre tætte – under en tiendedels tidsforskel. Jenson Button fik klemt sig forbi Fernando Alonso, og briten kunne tage fjerdepladsen og spanieren femtepladsen i fredagens FP1.

Ferrarien var 0.261 sekunder fra Hamilton tid – lidt mindre forskel end det er set i de seneste løb, men banen i Brasilien er dog også godt en kilometer kortere end banen i Abu Dhabi og USA.

Giedo van der Garde imponerede som fredagskører hos Caterham-teamet – han var hurtigere end teamets faste kører Vitaly Petrov. Hollænderen bejler kraftigt til en plads hos teamet i 2013 ved siden af Charles Pic, der blev bekræftet som kører tidligere i dag. I så fald er Heikki Kovalainens  tid i teamet forbi.

Der er risiko for, at der kommer tordenbyger i morgen, og det kan komme til at præge kvalifikationen.

FP2 køres fredag aften klokken 17:00 dansk tid.

Resultatet af FP1:

1 Lewis Hamilton McLaren-Mercedes 1:14.131
2 Sebastian Vettel Red Bull Racing-Renault 1:14.140 0.009
3 Mark Webber Red Bull Racing-Renault 1:14.198 0.067
4 Jenson Button McLaren-Mercedes 1:14.217 0.086
5 Fernando Alonso Ferrari 1:14.392 0.261
6 Felipe Massa Ferrari 1:14.716 0.585
7 Romain Grosjean Lotus-Renault 1:14.719 0.588
8 Paul di Resta Force India-Mercedes 1:14.738 0.607
9 Pastor Maldonado Williams-Renault 1:15.015 0.884
10 Nico Hulkenberg Force India-Mercedes 1:15.050 0.919
11 Michael Schumacher Mercedes 1:15.114 0.983
12 Kamui Kobayashi Sauber-Ferrari 1:15.255 1.124
13 Sergio Perez Sauber-Ferrari 1:15.396 1.265
14 Valtteri Bottas Williams-Renault 1:15.413 1.282
15 Daniel Ricciardo STR-Ferrari 1:15.587 1.456
16 Kimi Räikkönen Lotus-Renault 1:15.701 1.570
17 Jean-Eric Vergne STR-Ferrari 1:16.048 1.917
18 Nico Rosberg Mercedes 1:16.315 2.184
19 Giedo van der Garde Caterham-Renault 1:16.460 2.329
20 Timo Glock Marussia-Cosworth 1:16.506 2.375
21 Vitaly Petrov Caterham-Renault 1:16.617 2.486
22 Charles Pic Marussia-Cosworth 1:17.234 3.103
23 Pedro de la Rosa HRT-Cosworth 1:17.678 3.547
24 Narain Karthikeyan HRT-Cosworth 1:17.895 3.764

Skriv en kommentar