Jenson Button in the garage.

Jenson Button forlænger med McLaren men trækker sig

3. september 2016
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Selv om Jenson Button selv siger – i en nylig publiceret artikel på Formula1.com – at han fortsætter i Formel 1 i både 2017 og 2018, så ser det ud til, at den sympatiske brite principielt sætter punktum for en flot karriere i verdens hurtigste sportsgren.

Læs også: Se Italiens Formel 1-grandprix

For faktum er, at briten trækker sig tilbage som Formel 1-kører og overlader sit sæde til Belgiens Stoffel Vandoorne, som altså for fremtiden skal agere makker for Alonso efter denne sæson.

Hvis Alonso efter 2017 forlader Formel 1-sporten står der i nyheden, at 2009 verdensmesteren igen kan sætte sig i sædet som McLaren-kører. Man må tro, at denne passus i kontrakten er lavet for forfængelighedens skyld.

Til den tid vil briten nemlig have været ude af sporten i et år, og han vil tilmed være fyldt 38 år – en alder hvor et comeback synes at være udelukket.

Jenson Button udtaler om sit nye job for McLaren-Honda, at han fremover skal fungere som konsulent, men også at han fortsætter med at udvikle bilen fremadrettet. Briten gør også selv et stort nummer ud af at sige, at han ikke går på pension, og det han vel også sagtens forsvare, da han reelt har en kontrakt med McLaren.

Med Jenson Buttons farvel er endnu en af de store, ubekendte brikker ude af spillet til de ledige sæder på gridden.

Sergio Perez fra Force India ser ud til at have nøglen til, hvordan resten af holdsammensætning bliver i 2017. Bliver han hos Force India, eller skifter han til Williams eller Renault?

Hvor Jenson Buttons ‘farvel’ efterlader Kevin Magnussen i hele spillet, skal være usagt. Sikkert er det dog, at Jenson Button kører sit sidste Formel 1-grandprix som førstekører for McLaren den 27. november i Abu Dhabi.

Skriv en kommentar