Kartshop-header
Klar til start til DSK DIF DM på Midtjysk Karting Klubs bane 2018

Karting DM-vinderne 2018 kåret i Ikast

15. august 2018
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Ved et velbesøgt DM-arrangement blev DM-vinderne fundet i de fem klasser Cadett Mini, Cadett Junior, OK Junior, mens der var DIF DM-præmier til klasserne OK og KZ2.

 

Knap 100 kørere dystede i de fem klasser om præmierne, og det solide fremmøde blandt kørerne gav også glimrende race til de mange fremmødte tilskuere, der særligt søndag trodsede regnen.

 

I klassen for de yngste, Cadett Mini, kunne Noah Meyer Jøker Eg indtage det øverste trin  foran Philip Engbæk og Oliver Hedegaard.

 

I Cadett Junior var det Mathias Bjerre Jakobsen der vandt foran Valdemar Aggerholm Kasting og Magnus Nordal Terkildsen.

 

I OK Junior tog Sebastian Øgaard titlen foran Daniel Träger og Mikkel Højgaard, mens frontrunnere som Julie Friis og Mickey Magnussen måtte kigge længere nede i tabellen efter tidsstraffe.

 

DIF DM i OK-klassen tog Alexander Müller sig af foran hjemvendte Mads E. Hansen og Benjamin Frislund Mikkelsen.

 

KZ 2-vinder blev Lasse Karlshøj foran Nicolai Pedersen og Mads Dormann.

 

Blandt klubberne vandt ASKH.

 

”Det var et velafviklet DM med gode og fair kampe hele vejen ned. Tak til Midtjysk Karting Klub for et velafviklet DSK DM og tak til publikum – det var imponerende så mange, der mødte op og blev hængende trods regnvejret,” siger DSK-ansvarlig Peter Dyhr.

Ikast-Brande Kommunes borgmester Ib Boye Lauritsen delte præmier ud til podietagerne.

 

Du kan finde resultater og samlede stillinger for DM på DSK’s hjemmeside her.

 

Løbene kan ses eller genses på Zibrasport under DSK her.

 

DSK-serien, som DM og DIF DM ikke er del af, genoptages på Københavns Gokartbane den 7.-9. september.

Skriv en kommentar