Kartshop-header
Kevin Magnussen (DEN) Renault Sport F1 Team RS16. Australian Grand Prix, Saturday 19th March 2016. Albert Park, Melbourne, Australia. Formel 1 kvalifikation.

Kevin Magnussen nr. 14 i Baku

se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

For første gang agerede sortehavsbyen Baku start og mål for et løb på Formel 1-kalenderen. Og det var faktisk et meget spændende og sjovt løb, der udspillede sig i de snoede gader i Aserbajdsjan.

Banen – en kombination af en lang highspeed sektor på 2,5 km blev brudt op af regulær gaderæs, som man kender det fra Monaco.

Bedst til at tackle udfordringen var Nico Rosberg, der fra startposition 1 styrede løb fra start til slut. Tyskeren kørte et perfekt race, og sejren var aldrig i fare.

På andenpladsen fulgte Sebastian Vettel, der efter løbet lignede en, der havde vundet. Tyskerens andenplads var dog ligeledes aldeles sikker.

Mere spændende var kampen om tredjepladsen. En placering Sergio Perez fra Force India tog sig af. Mexicaneren overhalede Kimi Raikkonen på allersidste omgang, men på det tidspunkt havde finne pådraget sig en straf på 5 sekunder, så selv om Perez’ overhaling i et af de sidste sving var forrygende flot, var slaget reelt tabt på det tidspunkt for Raikkonen.

Lewis Hamilton rykkede fra en 10. startposition frem og snuppede femtepladsen foran Daniel Ricciardo og Max Verstappen. Sidstnævnte er kommet noget ned på jorden efter sin fantastiske sejre for to grandprixer siden.

Fra en startposition fra pitten måtte Kevin Magnussen starte allerbagerst, fordi han inden løbet havde skiftet gearkassen. Hurtigt kørte den danske racerkører sig foran holdkammeraten Jolyon Palmer. Begge var på det tidspunkt på supersoftdækket.

Da Kevin Magnussen efter ca. 17 omgange valgte af skifte til softdækket, lignede det en tredæks strategi for danskeren. Da løbet manglede 17 omgange var de fleste vist enige om, at Kevin Magnussen med fordel kunne være skiftet dæk igen for at køre færdig på friske dæk.

Kevin Magnussen blev dog ude på banen, og selv om han blev overhalet af Nasr og Grosjean, så lykkedes det danskeren at holde liv i softdækket i ca. 35 omgange – noget Pirelli dog langt fra anbefaler.

Kevin Magnussen var på det tidspunkt også betydeligt langsommere end stort set alle i feltet, men han sluttede alligevel på 14. pladsen, hvilket var en placering bedre end sin teamkammerat Jolyan Palmer.

Et absolut godkendt resultat af danskeren, som efter løbet udtrykte stor tilfreds med den alternative strategi.

Resultat Formel 1-Grandprix Baku 2016

NR KØRER TID POINT
1 Nico Rosberg 51 omg 25
2 Sebastian Vettel +16.696 18
3 Sergio Pérez +25.241 15
4 Kimi Räikkönen +33.102 12
5 Lewis Hamilton +56.335 10
6 Valtteri Bottas +1:00.886 8
7 Daniel Ricciardo +1:09.229 6
8 Max Verstappen +1:10.696 4
9 Nico Hülkenberg +1:17.708 2
10 Felipe Massa +1:25.375 1
11 Jenson Button +1:44.817 0
12 Felipe Nasr +1 omg 0
13 Romain Grosjean +1 omg 0
14 Kevin Magnussen +1 omg 0
15 Jolyon Palmer +1 omg 0
16 Esteban Gutiérrez +1 omg 0
17 Marcus Ericsson +1 omg 0
18 Rio Haryanto +2 omg 0
19 Fernando Alonso +9 omg 0
20 Pascal Wehrlein +12 omg 0
21 Carlos Sainz Jr +20 omg 0
22 Daniil Kvyat +45 omg 0

Se hele Formel 1-stillingen her!

3 Comments

  1. Det var 44 omgange Kevin kørte på soft dækket…

  2. Denne kommentar er til dagens løb i Østrig. Det var ganske enkelt ikke godt nok Kevin !! ZigZag kørsel har ikke været ønsket / lovligt i flere år – desværre uprofessionelt. – ved udemærket, bilen ikke er 100, men en 5 sek tidstraf på en sådan måde….

  3. Ikke det heldigste løb for Kevin. For første gang er han nr. 22 i Motorsport totals ranking af kørere efter hvert løb – men – den unge mand kæmper jo bare det bedste han kan. Vi kan kun håbe på, Renault giver ham en ny chance i 2017. Og stadig, sammenlignet med den farveløse Jolyon Palmer, er Kevin et langt større talent – trods et par smuttere…(Renault gik tilbage til et grund set-up i Østrig – måske var Jolyon derfor så tilfreds. Han har ikke de samme evner som Kevin til at eksperimentere med raceren)

Skriv en kommentar