Kevin Rossel klar til ny sæson

Kevin Rossel glæder sig til ny sæson med nyt setup

17. april 2018
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Den nye sæson i DST byder på et nyt udtryk fra Kevin Rossel, der i jagten på en topplacering har stablet sit eget hold på manden. Mandskabet er håndplukket i bestræbelserne på at tage endnu et skridt frem.

Han har glædet sig som et lille barn til at prøve kræfter med den nye bil, og V6’eren har ikke skuffet i de foreløbige test på Padborg Park. Det er bare en af de ændringer, som Kevin Rossel har foretaget til den kommende sæson, hvor han har valgt at stille op med sit eget team efter, at Roed Performance ikke stiller op i år. Det betyder fuldt fokus på den ene bil i teamet, og det unge talent glæder sig over, at det har muligt at tiltrække nogle af de dygtige folk, han tidligere har arbejdet sammen med.

– Vi har fået samlet et stærkt hold, hvor vi kender hinanden godt, og du kan godt sige, at vi har håndplukket alle. Jeg tror virkelig på det her setup både på og udenfor banen, for selvom vi har tilført nye ingredienser, så kender vi alle sammen opskriften. Vi står selvfølgelig med flere ting selv nu, og det er klart, at du skal gøre tingene på en lidt anden måde, men til gengæld får du også nogle fordele ved kun at have den ene bil på et team. Vi har kigget på de forskellige muligheder, og der har vi selvfølgelig valgt den, som vi tror mest på, forklarer Kevin Rossel, der ser frem til en sæson, som på forhånd ser mere end spændende ud.

– Folk, der kender mig, ved godt, at jeg ikke duer til at gemme mig i feltet, og jeg går altid efter det. Mine ambitioner er altid høje, og selvom det kan give et hak over snuden i ny og næ, så kan det bare ikke være anderledes. Derfor går vi da også den samlede sejr, selvom det nok egentlig er det stærkeste felt nogensinde, og jeg tror, at det bliver en vildt fed sæson, hvor der vil blive kæmpet vanvittigt hårdt om hver eneste millimeter, fastslår Kevin Rossel, der håber på at kunne afsløre flere nyheder undervejs.

– Vi skruer også op for tempoet udenfor banen, hvor vi barsler med lidt nye ting. Her handler det også om at tage det næste skridt, og det sker i takt med, at kredsen af sponsorer og samarbejdspartnere bliver udvidet og tæller større og større virksomheder. Det giver nogle andre muligheder, som vi arbejder professionelt med, og så kigger vi også stadig på, hvad vi eventuelt kan kombinere DST med. Her handler det om at holde tungen lige i munden, men uden at sige for meget, så kunne det godt ligne, at vi skal kigge lidt mere mod udenlandske baner, men vi stadig giver den fuld pedal i DST, slutter Kevin Rossel, inden det går løs med åbningsløbet på Padborg Park den 21. og 22. april.

Se Formel 1 live på Viaplay uden binding

Skriv en kommentar