Kartshop-header
I finalen lavede Ronnie Bremer (th.) den bedste start og gik i front. På sidste omgang kolliderede han og Jan Magnussen (i midten), og dermed kunne Lasse Sørensen (tv.) stryge i front og tage sæsonens fjerde finalesejr

Lasse Sørensen vinder kontroversielt DTC 2017

se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Lasse Sørensen, Svenstrup, kan kalde sig for ny mester i MASCOT Danish Thundersport Championship efter sæsonens fjerde finalesejr. Jan Magnussen og Ronnie Bremer-sammenstød serverer sejren til Lasse Sørensen.

En flot sæson blev afsluttet ved Yokohama DM-Finalen på FDM Jyllandsringen, hvor racerkøreren fra Team Flexlease.nu / Strøjer Tegl indledte søndagen med at vinde første kvalifikationsheat foran sine to værste mesterskabsrivaler Jan Magnussen, Roskilde, og Kasper H. Jensen, Hinnerup, og efter et stabilt og sikkert andet kvalifikationsheat var han i en situation, hvor han praktisk taget kun skulle gennemføre finalen for at blive mester.

Eneste tilbageværende rival var Jan Magnussen, der skulle vinde finalen for at holde liv i sin meget teoretiske mulighed for en ny titel.

Læs også: Samlet DTC-stilling 2017

Over de første 11 af finalens 12 omgange var det Ronnie Bremer, Hvidovre, der førte, men han havde hele tiden Jan Magnussen ved sin bagkofanger, og midtvejs på sidste omgang satte han angrebet ind i en skarp venstrekurve. Men i den efterfølgende skarpe højrekurve ramte han og Ronnie Bremer sammen, og den episode serverede føringen på et sølvfad til Lasse Sørensen, der gik i front og vandt sin fjerde finalesejr i denne sæson i MASCOT DTC-serien.

Se sammenstødet mellem Jan Magnussen og Ronnie Bremer her.

Selv om Jan Magnussen ikke så det ternede flag i finalen, havde han scoret tilstrækkeligt med point til at tage den sammenlagte andenplads i mesterskabet, for i det andet kvalifikationsheat havde Kasper H. Jensen været dobbeltuheldig. Først blev han skubbet rundt af Michelle Gatting, og da han så holdt stille modsat kørselsretningen, blev han påkørt af først Nicki Petersen, Hornslet, og siden Michael Markussen, Kolding, der var chanceløse. Den regerende mester mistede dermed enhver mulighed for at forsvare sin titel.

Udover det generelle mesterskab i MASCOT Danish Thundersport Championship vandt Lasse Sørensen også U21-mesterskabet, ligesom hans hold – Team Flexlease.nu / Strøjer Tegl – tog teammesterskabet. Rookie-titlen gik til Christian Sørensen, Varde, mens hans bysbarn, Kasper Aaskov, tog MASCOT Cuppen.

1 Comments

  1. Kan I lige uddybe, hvorfor Lasse Sørensens mesterskab eller DTC 2017 som sådan er kontroversielt?
    At Bremer vælger at køre Jan M af banen på sidste omgang i den sidste afdeling har da intet med den samlede vinder at gøre. Han var sikker på mesterskabet, også uden Bremers hjerneblødning.
    Lasse har haft en stærk og stor sæson. Der har været en spændende og fair kamp til det sidste mellem de 3 bedste kørere i feltet – fra de 3 bedste teams.
    Det synes jeg ikke er særlig kontroversielt…

Skriv en kommentar