ERC

Legendariske Rallye Sanremo venter ERC

11. oktober 2013
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Næstsidste afdeling af ERC, European Rally Championship, venter nu blot på første specialprøve.

Den nok mest eftertragtede titel er som tidligere nævnt placeret hos Jan Kopecky og Pavel Dresler fra Skoda Motorsport, der sikrede sig kørernes og codrivernes titel i Kroatien senest, er fokus rettet mod Production Car Cup og 2WD-mesterskabet.

Blandt Production Car Cup er Andreas Aigner i førerpositionen, og da Germain Bonnefis og Jaroslav Orsak ikke deltager i Rallye Sanremo grundet hhv. skade og helbredstilstand, så kan østrigeren i Subaru trække endnu mere fra.

Kornél Lukács kan hente ind på Zoltán Bessenyey i den samlede 2WD-cup, da Honda-køreren er fraværende i denne afdeling.

Helt fremme i feltet er der dog lagt op til mere spænding, end det var tilfældet i den kroatiske afdeling senest. Her var størstedelen af de internationale S2000-kørere fraværende, men det tager de revanche for i den italienske klassiker.

Flere af frontrunnerne i det italienske mesterskab, som Rallye Sanremo også er del af, vil naturligvis være tilstede. Det gælder Umberto Scandola, der har sikret sig titlen, Paolo Andreucci (foto) og den dobbelte EM-vinder Giandomenico Basso, der to gange tidligere har sejret i Rallye Sanremo.

Men også Peugeots stjerner Bryan Bouffier og Peugeot Rally Academy-kørerne Jérémi Ancian og Craig Breen vil kunne blande sig fremme, ligesom Skodas stjernefrø Esapekka Lappi vil være værd at holde øje med.

Rallye Sanremo starter fredag klokken 14.00 og køres over to dage og 10 specialprøver, heriblandt Ronde-prøven på 55 km, der køres i mørke fredag aften.

Du kan følge rallyet via livetiming – find linket her.

Skriv en kommentar