Kartshop-header
Foto: Janmagnussen.com

Magnussen starter P5 i Long Beach

se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Jan Magnussen og Antonio Garcia skal denne weekend forsøge at indhente nogle af de point, makkerparret tabte, da en Porsche-kører torpederede den gule Corvette under 12-timersløbet på Sebring i marts.

– Vi har ofte været stærke i Long Beach, specielt fordi det er en bybane, hvor stemningen omkring banen i øvrigt er helt fantastisk, lyder det fra Jan Magnussen.

Corvette Racing vil forsøge at vinde den sjette Long Beach-sejr på 11 år og samtidig sejr nummer 100 i hele programmets historie. Magnussens spanske makker, Antonio Garcia vandt det 100 minutter lange gadeløb i 2014.
Jan Magnussen jagtede fredag aften dansk tid sin tredje pole position, men måtte tage til takke med en 5. plads, mens teamkollegaen Oliver Gavin satte søsterbilen på en 4. plads.

Optimisme hos Magnussen
– Det var faktisk ikke så dårlig en kvalifikation. Den var bare ikke hurtig nok til at sende os helt op i front, lyder det fra Jan Magnussen.

Siden 2007 har Magnussen sluttet indenfor top fem i løbet, som køres på den ældste bybane i Nordamerika.
– Nu skal vi kigge på nogle data og se, om der er noget, vi kan forbedre inden lørdagens løb. Men det er begrænset, hvad vi kan ændre, da vi ikke kommer på banen før løbet sættes i gang, så det bliver i så fald minimale ændringer.
– Vi er ikke langt fra hvad jeg tror, vi kan hente. Vi vil forsøge at finde de små afgørende justeringer i aften og så give den en skalle i morgen.

Du kan følge løbet på www.imsa.com fra i nat klokken 01.05 dansk tid.

Skriv en kommentar