Kartshop-header

Mange bud på en vinder

7. oktober 2010
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Det er mange år siden, der har været så mange bejlere til generalsejren i de enkelte DM-rallies som i 2010. Indtil videre har årets 3 rallies haft 3 forskellige vindere og mindst lige så mange har været inde med et godt bud på en sejr undervejs, så det er ikke umuligt, at et fjerde vindernavn kan dukke op i løbet af den kommende lørdag i årets 4. DM-rally omkring Bramminge.

Deltagerne bliver kastet ud på dybt vand straks fra starten som løber af stabelen i Bramminge fredag aften. Her sendes feltet ud på 4 prøver, som i sagens natur skal køres i mørke, og som oven i købet er på grus. Den kombination stiller store krav til kørerne og for tilskuerne skaber det også en helt speciel stemning at stå på prøverne og se bilerne skære sig igennem mørket i et hav af lys fra de stærke ekstralygter.

Det bliver vigtigt for slutresultatet at komme godt igennem fredagens aftenprøver, men rallyet er på ingen måde afgjort, når kørerne står op igen lørdag morgen. Prøverne skifter nu til at være på asfalt og der er nu hele 10 prøver, der skal gennemkøres i modsætning til de 4 fredag aften. Der er således mange prøver til at indhente tid på, hvis nogen skulle have sat lidt rigeligt til på gruset.

Med det store grusindhold (omkring 30% af prøvedistancen) vil det være et godt bud at søge den generelle vinder iblandt de 4-hjulstrukne biler. Men her er der som nævnt også nok at vælge imellem. DM føres her i øjeblikket af Michael Pedersen (billedet) og Karl-Åge Jensen, som ligger helt lige. Men de kan ikke tillade sig udelukkende at holde øje med hinanden, for deres forspring i DM-stillingen er ikke større end at flere af de efterfølgende kørere med en sejr kan bringe sig i en god position i mesterskabet forud for sidste afdeling.

Foto: Intercom

Skriv en kommentar