Mark Webber: Jeg vil vise min berettigelse i F1

9. august 2012

Australieren, som i sin alder af 35 efterhånden er en af de ældre herrer på gridden, er pt. placeret som nummer to i dette års mesterskab, med 40 point op til Alonso.

Udover den ene af Webbers kampe, som er kampen om verdensmestertitlen, så har Webber også en mere personlig kamp, nemlig et brændende ønske om en GP-sejr, som han også indrømmer er symbolsk med ønsket om at kunne cementere sin position i Formel 1-historien.

Med sine 9 sejre har han placeret sig selv på plads 33 over listen af vindende kørere igennem F1 historien. Han er dermed placeret foran tidligere verdensmestre som John Surtees og Keke Rosberg.

“Det er naturligt for et menneske altid at ville have mere. Du tænker aldrig, at du har flere sejre end andre verdensmestre, sådan er det,” siger Webber til britiske Autosport.

“Ville du have én sejr og ét verdensmesterskab? Ja, sandsynligvis, men jeg har 9 sejre og selvfølgelig vil jeg gerne have flere sejre, og lad os se hvad der sker senere, hvad angår den store sejr”. (verdenmesterskabet red.)

“Naturligvis er jeg meget stolt over hvad jeg har opnået – du vil altid have mere, det er normalt. Da jeg rejste fra Australien for at få hvad jeg ville kalde en fornuftig karriere i Formel1, en ting som jeg ikke var garanteret da jeg rejste, så vil jeg mene at jeg har fået hvad jeg fortjener”-

Vi har haft nogle op og nedture, og statistikken er til min fordel når det handler om at forbedre. Jeg skal selvfølgelig arbejde meget meget hårdt, men i sidste ende, så lyver tallene ikke”.

“Jeg er på et verdensklassehold, og vi har en stor chance for at forbedre en hel del statistik, og det er dét jeg vil gøre”.

 

Skriv en kommentar