McLaren i forreste startrække

24. november 2012

Det bliver McLaren, der starter i forreste startrække til løbet i morgen – Lewis Hamilton opnåede pole foran Jenson Button.

Der var faldet lidt regn på banen siden FP3 sluttede. Det regnede dog ikke da kvalifikationen gik i gang, men der hang skyer over Interlagos, og banen var fugtig. De mindre teams kom straks på banen. De større teams ventede til sporet var kørt mere tør, før de sendte deres kørere på banen. Der var dog fortsat steder på banen, der var våde.

I Q1 var det slut for kørerne hos HRT, Marussia og Caterham. Den store overraskelse var, at Romain Grosjean allerede røg ud i Q1. Franskmanden mistede noget tid, da en kørerfejl var skyld i han fik kørt sin frontvinge af. Det gav ham for få omgange til at sætte en tid, der var hurtig nok. Kørerne der ikke kom videre end Q1 var: Grosjean, Petrov, Kovalainen, Glock, Pic, Karthikeyan og de la Rosa.

I Q2 var banen stort set tørret helt op i idealsporet. Sebastian Vettel var hurtigste kører foran Lewis Hamilton – tiderne matchede næsten tiderne fra FP3, dog to tiendedele langsommere. Både Fernando Alonso og Felipe Massa fik lige klemt sig med videre til Q3, da de to kørere som henholdsvis nummer ni og ti.

Følgende kørere røg ud i Q2: di Resta, Senna, Perez, Schumacher, Kobayashi, Ricciardo og Vergne.

I Q3 faldt startopstillingen til søndagens Grand Prix på plads i de sidste minutter. Lewis Hamilton endte med at tage pole foran Jenson Button. Mark Webber opnåede P3, selvom han længe lå til at starte allerforrest. Sebastian Vettel avancerede til P4 på sin sidste omgang. Fernando Alonso opnåede kun P8. Teamkollegaen Felipe Massa blev P5, så det bliver interessant at se, om Ferari igen vil skifte hans gearkasse, for at få Alonso en placering frem.

Sebastian Vettel har bragt sig selv i en god position til at tage endnu et VM.

Vejrudsigten spår, at der er en stor sandsynlighed for lidt regn til søndagens løb – men prognoserne forudså også regn til sidst kvalifikationen – og den udeblev.

I morgen søndag køres årets sidste Formel 1-løb klokken 17:00 dansk tid.

Resultatet af kvalifikationen:

1 Lewis Hamilton McLaren-Mercedes 1:15.075 1:13.398 1:12.458
2 Jenson Button McLaren-Mercedes 1:15.456 1:13.515 1:12.513
3 Mark Webber Red Bull Racing-Renault 1:16.180 1:13.667 1:12.581
4 Sebastian Vettel Red Bull Racing-Renault 1:15.644 1:13.209 1:12.760
5 Felipe Massa Ferrari 1:16.263 1:14.048 1:12.987
6 Pastor Maldonado Williams-Renault 1:16.266 1:13.698 1:13.174
7 Nico Hulkenberg Force India-Mercedes 1:15.536 1:13.704 1:13.206
8 Fernando Alonso Ferrari 1:16.097 1:13.856 1:13.253
9 Kimi Räikkönen Lotus-Renault 1:16.432 1:13.698 1:13.298
10 Nico Rosberg Mercedes 1:15.929 1:13.848 1:13.489
11 Paul di Resta Force India-Mercedes 1:15.901 1:14.121
12 Bruno Senna Williams-Renault 1:15.333 1:14.219
13 Sergio Perez Sauber-Ferrari 1:15.974 1:14.234
14 Michael Schumacher Mercedes 1:16.005 1:14.334
15 Kamui Kobayashi Sauber-Ferrari 1:16.400 1:14.380
16 Daniel Ricciardo STR-Ferrari 1:16.744 1:14.574
17 Jean-Eric Vergne STR-Ferrari 1:16.722 1:14.619
18 Romain Grosjean Lotus-Renault 1:16.967
19 Vitaly Petrov Caterham-Renault 1:17.073
20 Heikki Kovalainen Caterham-Renault 1:17.086
21 Timo Glock Marussia-Cosworth 1:17.508
22 Charles Pic Marussia-Cosworth 1:18.104
23 Narain Karthikeyan HRT-Cosworth 1:19.576
24 Pedro de la Rosa HRT-Cosworth 1:19.699

Skriv en kommentar