WEC

McNish/Kristensen på Bahrain-pole

28. september 2012

Allan McNish satte bedste tid i kvalifikationen til lørdagens 6 Hours of Bahrain. Skotten rundede banen i emiratet i 1:45.814, hvilket var en hårsbredde bedre end Marcel Fässlers bedste omgang i Audi #1.

Dermed sætter Audi Sport sig på forreste startrække til det tredjesidste løb i årets FIA WEC og satte også undervejs konkurrenterne under pres. Fässler var flere gange af banen i forsøg på at slå skottens tidlige tid. Det kostede godt midtvejs i sessionen en kort rødflagsperiode, da Fässler klippede en del af banemarkeringen, som blev liggende på banen.

Toyotas enlige TS030 var med Nicolas Lapierre bag rattet længe næstbedst, 4/10 sekund fra McNish, men det lykkedes altså en hårdt kæmpende Fässler at klemme Audi #1 ind i mellem.

Bedste LMP2 blev Starworks Motorsports med den tidligere Peugeot-kører Stephane Sarrazin som kval-mand.

I GTE-klassen var var det Aston Martin Racings enlige indsats, der nærmede sig den magiske 2-minutters tid. Med 2:00.234 var Stefan Mücke knap tre tiendedele sekund bedre Team Felbemayr Proton-Porschen.

Benny Simonsen, Paul Daniels og Joel Camathias starter næstsidst i lørdagens sekstimersløb.

Toppen i kvalifikationen til 6 Hours of Bahrain i WEC:

1 LM P1 AUDI SPORT TEAM JOEST MCNISH A. AUDI R18 e-tron quattro 2:02.175
2 LM P1 AUDI SPORT TEAM JOEST FÄSSLER M. AUDI R18 e-tron quattro 0.074
3 LM P1 TOYOTA RACING LAPIERRE N. TOYOTA TS030 – Hybrid 0.440
4 LM P1 REBELLION RACING JANI N. LOLA B12/60 Coup 1.824
5 LM P1 STRAKKA RACING WATTS D. HPD ARX 03a – Honda 2.632
6 LM P1 JRM CHANDHOK K. HPD ARX 03a – Honda 2.970
7 LM P2 STARWORKS MOTORSPORTS SARRAZIN S. HPD ARX 03b – Honda 5.984
8 LM P2 ADR-DELTA MARTIN J. ORECA 03 – Nissan 6.471
9 LM P2 OAK RACING PLA O. MORGAN – Nissan 6.554
10 LM P2 OAK RACING KRAIHAMER D. MORGAN – Nissan 6.795

 

26 LM GTE Am JWA-AVILA CAMATHIAS J. PORSCHE 911 RSR (997) 19.758

Skriv en kommentar