Esteban Ocon og Kevin Magnussen

Medie bekræfter: Ocon skifter til Force India

1. november 2016
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

I den store kabale om sæderne på gridden i 2017 har en kører trods sin unge alder været forbavsende kølig. Det har så sandelig heller ikke skortet på tilbud til franskmanden Esteban Ocon.

I dag bringer det spanske motorsportsmedie FormulaRapida.net eksklusivt nyheden om, at Renaults tredjekører skifter til Force India fra Manor i 2017.

Tidligere har Nasr, Palmer, Wherein og sågar Kevin Magnussen været sat i forbindelse med sædet ved siden af Sergio Perez. Men FormulaRapida.net afslører nu, at valget falder på den unge franskmand.

Det tyske medie Auto Motor und Sport supplerer oplysningen med, at Ocon kommer med en discount på 3 mio. dollars for Force Indias Mercedes-motorer. Force India kører som bekent med Mercedes’ Power Unit.

Det tyske medie skriver desuden, at teamet vælger Ocon på trods af, at Nasr og Palmer har lovet en pengestrøm til det finansielt pressede team på hele 16 mio. dollar.

Esteban Ocon vandt i 2015 GP3 serien, og i 2014 sejrede han i det europæiske Formel 3-mesterskab, bl.a. foran Max Verstappen.

På blot en halv sæson i Manor har han på forunderlig vis overhalet den anden Mercedes junior-kører Pascal Wehrlein indenom i kampen om et sæde i et topteam i 2017.

Men Mercedes pønser måske på allerede i 2018 at sætte den tidligere DTM-mester i et af sæderne hos Mercedes.

Det er i så fald den eneste fornuftige forklaring på, at Ocon allerede efter en halv sæson skifter det meget lidt attraktive sæde ud hos Manor med et omvendt konkurrencedygtigt et hos Force India.

Wehrlein har stort set sat sin unge teamkammerat på plads ved hvert eneste grandprix. Derfor virker det løjerligt, at Ocon på den måde løber med al interessen – også selv om GP3 vejer tungere end mesterskabet i DTM.

Formularapida.net skriver også, at Kevin Magnussen nu er favorit til at overtage sædet hos Renault.

Læs hele historien om Ocon her!

1 Comments

  1. Jeg vil gerne spå, hvordan de resterende ledige sæder fordeles:
    Williams: Stroll og Bottas
    Sauber: Ericsson og Guiterrez
    Force India: Ocon
    Haas: Grosjean OG Magnussen
    Manor: Wehrlein og Palmer (med dejlige 70-100 millioner i sponsorstøtte)
    Renault: Nasr (Brasilien er et stort Renault marked, og Nasr bringer også mange sponsorpenge med)

Skriv en kommentar