Medie: Magnussen bliver hos Renault

se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Medierne er så små begyndt at kigge frem mod 2017-sæsonen i Formel 1. En sæson, hvor mange forventer, at der skal ske store udskiftninger blandt kørerne.

Læs også: Se Bakus Formel 1-Grandprix på søndag

Allerede nu skriver mange medier, at Raikkonen, Massa og Jenson Button kan være fortid i sporten efter mange års tro tjeneste. Det i sig selv åbner op for en større kørerrokade, mens flere kørere udenfor Formel 1 også banker på for at få et sæde i det kommende år, herunder bl.a. Stoffel Vandoorne hos McLaren.

Autoweek.com er et af de mere seriøse medier, som allerede nu gætter på fremtiden – en fremtid, der heldigvis ifølge dem ser god ud for Kevin Magnussen.

Autoweek skriver, at Kevins comeback til Formel 1 hos Renault handler om en langsigtet plan for at sikre teamet stabilitet og naturligvis succes. Autoweek sammenligner Kevin Magnussens plads hos Renault som Hulkenbergs hidtidige karriere hos Force India, hvor tyskeren har siddet solidt i sit sæde gennem flere år.

For Kevin Magnussens teamkammerat er der omvendt ikke meget positivt at hente. Autoweek regner det for sikkert, at det franske supertalent Esteban Ocon overtager Jolyon Palmers plads hos Renault.

 Læs hele artiklen hos Autoweek her

Skriv en kommentar