Kartshop-header

DEC

Mikkel C. Johansen kører for Perfection Racing Europe

10. april 2012
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Mikkel C. Johansen har nu sat underskrift på papiret, der markerer næste skridt i karrieren. Den 24-årige Slagelse-kører skal nu køre langdistanceløb for Perfection Racing Europe, der stiller med Aston Martin Vantage GT4.

Mikkel C. Johansen har arbejdet på at komme til start i DTC for det nystiftede Elgaard Motorsport. Det er som nævnt på Racemag faldet til jorden, og nu er fokus rettet mod internationale langdistanceløb. 

– Vi har arbejdet målrettet hele vinteren for at finde en god løsning for en sæson i DTC, men selvom vi flere gange har været tæt på, blev det aldrig helt perfekt, fortæller Mikkel C. Johansen i en pressemeddelelse.

En perfekt løsning var det derimod, da et af Danmarks bedste racerhold igennem tiden, Perfection Racing Europe, annoncerede ledige pladser i deres Aston Martin Vantage GT4 til den kommende sæson. Teamet, som har fejret sejre i både danske og internationale racerløb, deltager i Danish Endurance Championship samt i udvalgte internationale langdistanceløb.

– Perfection Racing Europe har bilen, erfaringen og nogle ambitioner, jeg kan forholde mig til. Efter et indledende møde var jeg ikke i tvivl om at kemien passer, og vi var også hurtigt enige om de praktiske detaljer.

Kent Bo Steffensen, der som teamchef har kørt blandt andet Michel Nykjær til europamesterskabet for standardvogne, ETCC, glæder sig meget til at have Mikkel C. Johansen i bilen:

– Det er altid en fornøjelse at have et talent bag rattet på sin bil. For mig at se har Mikkel hele pakken: Han kan køre stærkt, og han har den tekniske forståelse for hvad der foregår i bilen.

2012 bliver et læreår for Mikkel og teamet, hvor samarbejdet skal køres ind og bygges op. I 2013 er ambitionen at deltage i flere internationale racerløb.

3 Comments

  1. Pragtfuld nyhed ! Dansk mester i Formel Ford; dansk mester i Legend Cup. Mikkel må da siges at have vænnet sig til det øveste trin på podiet. Jeg håber det kommer til at fortsætte !
    Hvad med det hollandske GT4 mesterskab ? Er det med i overvejelserne ?

  2. 1000 TAK for de pæne ord og ønsker om sønnikke.. men desværre må jeg lige korrigere dig..:
    Mikkel har desværre aldrig opnået DM i Formel ford – han har ved flere lejligheder, ført serien, og ingen kan vel være i tvivl om at han ved finaleløbet 2010 for Formel Ford, var hurtigste mand i alle 4 sessions hen over weekenden… ellers se med her.: http://mcjohansen.com/racingvideos.html
    Mht overvejelser osv er det sådan, at vi sammen med Perfection, vil overveje alle muligheder, men tager et skridt ad gangen. Foreløbig må vi jo konstatere, at vi på et lidt sent tidspunkt, nu skal ud finde samarbejdspartnere (økonomi) i en lidt anden målgruppe, end dem vi var i kontakt med ifbm DTC-bestræbelserne.
    mvh Birger

  3. Hov ja, det var en smutter. Er rettet.

Skriv en kommentar