Mikkel O. Pedersen, Åbningsløbet 2016, Foto: Niklas Majgaardq

Mikkel O. Pedersen lander Porsche Supercup-sæson

2. maj 2016
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Efter sidste års debut i Porsche Supercup, hvor Mikkel O. Pedersen kørte på Circuit of the Americas i USA, har den unge struerbo jagtet en fast aftale i supportklassen til Formel 1.

Det er faldet på plads i dag, mandag. Det springende punkt var budgettet, men et par nye sponsorer har trådt til og sørget for, at det formentlig kan blive til en hel sæson, forklarer Mikkel O. Pedersen til Racemag:
– Det her er virkelig stort. Det hele er lykkedes ved at holde budgettet nede, så vi kører i vores egen bil. Gode sponsorer har trådt til og sørget for, at vi kan køre hos Team MRS, jeg kender fra tidligere, siger han.

Ældre bil er en udfordring
Ved at køre i sin egen Porsche har Mikkel O. Pedersen en ældre bil end resten af feltet, hvilket han mener, bliver en udfordring. Målet for sæsonen er at få en masse vital erfaring med den største Porsche-serie i verden. Derfor er struerboen selvsagt glad for dagens annoncering:
– Det er så fedt! Jeg må erkende, at det nok bliver lidt op ad bakke at skulle konkurrere i en ældre bil end de andres, og de kender tilmed banerne bedre end jeg. Jeg har kun kørt på Circuit of the Americas, så der skal studeres en del – det er en udfordring, men jeg har tænkt mig at tage det hele, som det kommer, forklarer han og tilføjer:

– Jeg glæder mig helt vildt til Monaco. Det bliver for fedt at fyre bilen af i gaderne dernede. Resten af banerne skal jeg have studeret – jeg er allerede i fuld gang med at se film fra Circuit de Catalunya.

Mikkel O. Pedersen, Åbningsløbet 2016, Foto: Niklas Majgaard

Mikkel O. Pedersen, Åbningsløbet 2016, Foto: Niklas Majgaard

Hel sæson er planen
Den ni løb lange sæson begynder med det næste Formel 1 Grand Prix på Circuit de Catalunya i Spanien, inden turen går til Monaco, Red Bull Ring, Silverstone, Hungaroring, Hockenheim, SPA, Monza og Circuit of the Americas i USA.
Planen er, at Mikkel O. Pedersen kan få hele sæsonen, men han tilføjer, at eventuelle skader på bilen hurtigt kan forplumre planen om en fuld sæson:
– Det er meningen, at vi skal have en hel sæson, men der er altid en usikkerhed ved skader. Vi er ved at lande det sidste, men det burde kunne lade sig gøre, lyder det fra en optimistisk Mikkel O. Pedersen.

1 Comments

  1. Ville nok have valgt en klasse lavere så der var en konkurrencedygtig bil fra start og et budget med råderum til skader og kunne gøre flere sponsorer opmærksomme på end kunnen, evner, talent.., sæsonen her kan være ovre før den egentlig er begyndt

Skriv en kommentar