Forme 1 stillingen 2016 efter Bahrains Formel 1 grandprix

Motorsport i TV: Løbsoversigt uge 15

14. april 2016
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Endnu en weekend betyder masser af motorsport i TV – og dermed endnu en løbsoversigt. I samarbejde med DASU bringer vi som altid en komplet oversigt over de løb der køres med dansk deltagelse denne weekenden, samt hvor og hvornår du skal se med. God fornøjelse!

Kevin i Kina
Tredje afdeling af VM i Formel 1 køres den kommende weekend på Shanghai International Circuit.
Kevin Magnussen og Jolyon Palmer er igen til start for Renault F1. Løbet starter søndag morgen kl. 8, og både det, kvalifikation og træninger vises som sædvanlig live på Viasat og tyske RTL. Se fuld tidsplan HER

WEC på Silverstone
FIA World Endurance Championship (WEC) afvikler søndag årets første afdeling; af ni tællende. Det sker på traditionsbanen Silverstone i England, og fire danskere er til start, alle i GTE-klasserne. I GTE-Pro er Marco Sørensen og Nicki Thiim til start for Aston Martin, mens Michael Christensen er klar for Porsche. David Heinemeier Hansson er til start for Porsche i GTE-Am.
Eurosport viser afslutningen af løbet fra kl. 17, men oftest kan hele løbet ses online uden kommentatorer på Eurosport Player fra det starter søndag kl. 13. Se også www.fiawec.com for (betalt) live-streaming.

European Le Mans Series – også på Silverstone
På samme bane som WEC afvikles lørdag første afdeling af den Europæiske Le Mans Series (ELMS). Her er Formula Racing med Johnny Laursen, Mikkel Mac og Christina Nielsen til start i Ferrari i klassen LM-GTE, mens Morten Dons starter i LMP3 for RLR Msport. Der er 45 biler tilmeldt.
Løbet livestreames HER og vises også på Motors TV – løbet starter lørdag kl. 15.30.

Gadeløb i Long Beach
Jan Magnussen er som vanligt til start i GT Le Mans-klassen for Corvette Racing i det klassiske byløb i Long Beach, Californien. Danskeren er makker med Antonio Garcia. Løbet starter lørdag nat kl. 1 og kan livestreames HER
I Pirelli World Challenge er der debut til Ronnie Bremer. Løbet køres søndag kl 19 og kan streames HER

Debut til Nicklas Nielsen
Et af de største navne i international karting, danske Nicklas Nielsen, får den kommende weekend debut i ADAC Formel 4-mesterskabet. Det sker for Neuhauser Racing på banen i Oschersleben. Nicklas skal den kommende sæson også deltage i Audi TT Cup som indplaceret i Audis officielle Racing Academy. Følg Nicklas Nielsen på Facebook her. Løb 1 køres lørdag 14:40, Løb 2 søndag 10:10 og løb 3 søndag kl. 16:40 – det kan live-streames HER

Åbningsløb EM Rallycross
Ulrik Linnemann og dennes nye holdkammerat Daniel Nielsen er blandt de startende i årets første afdeling af EM Rallycross, Super 1600. Det foregår på banen i Montalegre, Portugal.
Ulrik jagter EM-guldet, mens Daniel er debutant på den internationale scene. Løbet kan umiddelbart ikke ses nogen steder.

Danskere i engelsk formelrace
Anden afdeling af det nye britiske Formula 3 Championship køres den kommende weekend på Brands Hatch. Jan Jønck er til start for Sean Walkinshaw Racing efter en lovende debut på Snetterton for to uger siden. Løbet vises kun på britisk ITV4.
På Donington Park er Patrik Matthiesen og Nicolai Kjærgaard til start i anden runde af MSA Formula 4 Championship. Denne vises desværre også kun på ITV4 og BT Sport i England.

Patrik Matthiesen har en guide til, hvordan du ser med. www.patrikmatthiesen.com

Åbningsløb i Dansk Super Kart
Københavns Gokart Bane lægger asfalt til årets første store kartløb i Danmark. Dansk Super Kart (DSK) har modtaget en kraftig saltvandsindsprøjtning i form af sponsorstøtte fra bl.a. Formula Automotive, Rapido Rejser, FDM, Mini Trans, Dansk Metal, Team Danmark og Vega. Hensigten er at bringe løbsafviklingen ved DSK på højde med det bedste i udlandet, bl.a. med nyindkøbt videoudstyr, fast stab af officials, øget teknisk kontrol og generelt bedre afvikling. Omkring 100 deltagere i fem forskellige klasser er til start.
Følg med på https://www.facebook.com/dasukarting – her kan man også se promovideo for serien.

Har du stadig tid til mere? Der køres også WTCC, ADAC GT Masters og World Superbike.

Ønsker du at modtage dette direkte i din mail inbox hver uge? Skriv dig op til DASUs nyhedsbrev her

Prøv Viaplay her og se Formel 1 – helt uden binding

Skriv en kommentar