Michael Christensen i 24H Nürburgring

Nærved og næsten for verdensmesteren i 24H Nürburgring

25. juni 2019

Siden sidst

Frankrigs Grand Prix

Det franske Grand Prix på Paul Ricard-banen blev ikke en succeshistorie for Kevin Magnussen og Haas F1 Team. I et løb der blev vundet i overbevisende stil af verdensmester Lewis Hamilton (Mercedes) kom Kevin i mål som nr. 17.

Problematisk weekend for Lundgaard

Heller ikke Christian Lundgaard havde en god weekend, da anden afdeling af FIA International F3 Championship blev afviklet i forprogrammet til det franske Grand Prix. Danskeren udgik af weekendens første løb, og kom i mål som P15 i søndagens sprintløb.

24H Nürburgring

Den nyslåede verdensmester i GT-Racing Michael Christensen havde kun et par dage til at komme sig over strabadserne fra 24-timers løbet på Le Mans, før det gik løs på klassiske 24H Nürburgring
Sammen med verdensmester-kollega Kévin Estre samt Laurens Vanthoor og Earl Bamber besatte holdet andenpladsen i det store felt, efter en kontroversiel tidsstraf kostede sejren. Mikkel Jensen havde uheld og udgik med sit BMW-mandskab. Nicolaj Møller Madsen og Niels Borum kæmpede begge med tekniske problemer på hvert sit mandskab. Henrik Bollerslev og Krumbach Racing Service blev toer i deres klasse.

BlancPain GT World Challenge Asia i Japan

Efter weekendens runde af Blancpain GT World Challenge Asia på berømte Suzuka i Japan indtager Frederik Schandorff og holdkammerat andenpladsen i den samlede stilling i Pro/Am. Christina Nielsen og holdkammerat er på femtepladsen i klassen for sølvkørere.

British GT på Donington

Dennis Lind blev bedste dansker i GT3, da han og holdkammerat i søndagens afdeling af British GT Championship på Donington Park kom i mål på fjerdepladsen for Lamborghini. Nicki Thiim og makker blev nr. ni for TF AMR.

Dansk/amerikanske Benjamin Pedersen hentede tre top-10 placeringer i British F3.

Rasmussen uheld i i USF2000

Christian Rasmussen havde en blandet weekend da fjerde runde af USF2000 Championship blev afviklet den forgangne weekend på Road America-banen i Wisconsin. I lørdagens løb udgik danskeren efter en påkørsel, men søndag blev det til en femteplads.

Dansk F4 på Ring Djursland

Tilbagevendte Malthe Jakobsen tog sig af to heatsejre i fjerde afdeling af DIF-Danmarksmesterskabet for Formel 4, der blev kørt på Ring Djursland. Tredje heatsejr gik til en førstegangsvinder i form af Largim Ali.

Mikkel Grundtvig 
og Valdemar Eriksen deltog med blandede resultater i afdeling af det franske F4-mesterskab på Spa-Francorchamps. Desværre betød en påkørsel et brækket håndled for Valdemar.

Dansk Super Kart i Rødby

Tredje afdeling af Dansk Super Kart (DSK) blev afviklet på det nye anlæg i Rødby. Se resultaterne på www.dansksuperkart.dk og se/gense løbene på Zibrasport.

Læs mere og se fotos her på Facebook.

WSK i Lonato

Sebastian Øgaard blev bedst placerede dansker da tredje afdeling af WSK Euro Series blev afviklet på South Garda-banen i Lonato. I finalen for OK blev Sebastian nr. 9, mens Sebastian Gravlund blev nr. 26. I juniorfinalen OKJ kom Conrad Laursen i mål som nr. 19, mens Julius Dinesen blev nr. 13 i Mini.

 

Det sker:

Østrigs Grand Prix

Red Bull Ring ved Spielberg, lægger allerede næste weekend asfalt til Østrigs Grand Prix. Kevin Magnussen og Haas F1 skal forsøge at forbedre resultaterne.

I opvarmningsprogrammet er Christian Lundgaard til start i Formel 3, mens Mikkel O. Pedersen er med i Porsche Super Cup.

Se www.formula1.comwww.racecam.dewww.fiaformula3.com

6 timers løb på Watkins Glen

Den tidligere Grand Prix-bane Watkins Glen i staten New York afvikler den kommende weekend det traditionsrige Sahlen’s 6 Hours of the Glen. Jan Magnussen (Corvette, GT LM) og Christina Nielsen (Acura, GT D) er blandt deltagerne.

Foruden at tælle til WeatherTech SportsCar Championship er løbet en del af Michelin Endurance Cup, der også tæller Daytona 24 Hours, Sebring 12 Hours og Petit Le Mans 10 Hours.

Følg det via IMSAs side her.

Finale i WSK Euro Series

Fjerde og sidste afdeling af WSK Euro Series afvikles på Adria-banen i Italien. En håndfuld danskere er til start.

Følg WSK her via series hjemmeside.

 

 

DASU-arrangementer i den kommende uge

 

Audi TT Cup afdeling 6 (finale) Brands Hatch GP 25/6 Børnenes Gokart Klub
Autospeedway Skærbæk 29/6 Motor Sport Sønderjylland
Åbent løb Korsør Kart Bane 29/6 Korsør Kart Klub
DM 5 Bjæverskov 29-30/6 Modelbilklubben SOS
DM RC/CK Korskrobanen 29-30/6 Esbjerg Motor Sport
Dragracing DM 1 & DM 2 Thisted 29-30/6 Dragracing Club Denmark
Åbent løb Midtjysk Karting Bane 29-30/6 Midtjydsk Karting Klub
Klubmesterskab 2. Lukket løb Roskilde Racing Center 29/6 ASKH
Klassisk Grindsted Gokart Bane 29/6 Grindsted Go-kart Klub
Sydjysk Rally Sydjylland 29/6 Grindsted Motor Klub
Streetrace DM Kalundborg 29/6 DragRacing.dk
Hosbond Klubrally Hjørring 30/6 Hjørring Automobilsports Klub

Se alle arrangementerne i DASUs løbskalender her.

Skriv en kommentar