Nicki Petersen, åbningsløbet 2014, DTC Foto: Thomas Norsted / Racemag

Nicki Petersen får DTC-debut på Ring Djursland

15. august 2014

Den unge Århus-kører har halvanden sæsons race på rygraden i DTC, men det er hans første løbsweekend på Ring Djursland med den hurtige V8-racer.

– Det har været en lang sommerpause, så nu bliver det godt at komme bag rattet på min Camaro-racer igen, fortæller Nicki Petersen, der i sommerpausen har brugt tid på fysisk og mental træning.

De begrænsede testmuligheder på Ring Djursland betyder, at Nicki ikke har haft mulighed for at træne på banen op til weekenden. Han prøvede dog banen på en testdag sidste år, men det var ikke meget, den unge DTC-kører fik med dérfra.

– Det var kun anden gang jeg sad i bilen overhovedet, så det er begrænset, hvor godt jeg på det tidspunkt kendte bilen, forklarer Nicki Petersen.

– Vi (Team Danpor Motorsport, red.) har forberedt os godt hjemmefra, og så kommer det hele til mig hurtigt. Jeg skal ud og score masser af gode point, og det er som altid vores ambition at være med fremme i top fem, tæt på brændpunktet og der hvor de bedste i dansk motorsport ligger, slutter Nicki, der inden weekenden ligger på fjerdepladsen i mesterskabet.

Skriv en kommentar