Det er denne racer, Nicki Petersen skal køre i NASCAR Whelen Euro Series i 2015

Nicki Petersen går efter mesterskabet

9. oktober 2014

Nicki Petersen træder den kommende sæson ind i NASCAR-cirkusset med sin entre i NASCAR Whelen Euro Series – den amerikanske series europæiske arm.

Danskeren, der netop sluttede syver i Auto-G DTC’s samlede stilling, skal køre for det San Marino-baserede GDL-team, ført an af tidligere ETCC-kører og teamchef Gianluca De Lorenzi.

Nicki Petersen skal køre en Ford Mustang i serien, der domineres af sydeuropæere. Seks afdelinger skal afvikles, inden de forskellige mestre findes i serien. Og særligt det samlede mesterskab er tillokkende for Danpor-køreren.

– Mine forventninger er høje omkring serien. Hvis jeg vinder serien, vinder jeg også et løb i US i et team. Så målet er da klart at gå efter guldet, siger Nicki Petersen til Racemag.

– Der er blevet lavet et treårigt projekt med en stor sponsor, hvorefter målet er at komme til USA og deltage i NASCAR. Jeg og Danpor Motorsport vil stadig deltage i så meget jeg nu kan herhjemme. Men der vil blive et par overlappere, men sådan er det, slutter han.

Nicki Petersen forventer at afvikle 1-2 tests med teamet i løbet af vinterpausen.

Sådan køres NASCAR Whelen Series 2015:

26. april Spanien

17. maj Tyskland

7. juni England

28. juni Frankrig

13. september Italien

4. oktober Belgien

Se klip fra seneste løbsweekend i NASCAR Whelen Euro Series her: 

Skriv en kommentar