Nicklas Nielsen skal køre Audi Sport TT Cup

8. marts 2016
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Den 19-årige Nicklas Nielsen har netop tegnet kontrakt med Audi, og skal således køre i Audi Sport TT Cuppen i 2016.

Det sker efter mange sæsoner i karting – senest som fabrikskører hos italienske Tony Kart.
2016-sæsonen byder på noget lidt anderledes end karting, efter Nicklas har skrevet kontrakt med Audi og sikret sig en plads i Audi Sport TT Cup.
Løbsserien køres primært i Tyskland på velkendte racerbaner som Nürburgring og Hockenheim, men når også ud over landets grænser til både Holland og Ungarn som supportklasse til DTM.

Med sig i ryggen har han en række samarbejdspartnere i Racing For Nicklas N. 2016-programmet blev således præsenteret for disse ved et event hos Easyfood A/S i Kolding d. 1. marts med over 140 deltagende gæster.

Så er dagen endelig kommet, hvor jeg kan præsentere mine planer for denne sæson! Jeg vil i 2016 deltage i Audi sport…

Opslået af Nicklas Nielsen på 7. marts 2016

– En stor tak skal der lyde til de folk, der er med til at realisere min drøm, lyder det fra en glad Nicklas Nielsen, der ser frem til at komme bag rattet af Audi Sport TT Cup-raceren.

Årets Audi Sport TT Cup har 24 deltagere ved hvert løb, hvoraf Nicklas Nielsen er blandt de yngste. Sæsonen begynder for alvor den 11.-16. marts i Oberstdorf i Sydtyskland, hvor alle samles til fitnesscamp, inden der er test på Hockenheimring den 8.-9. april.
Første chance for at se Nicklas i Audi TT Cup er i weekenden d. 6-8. maj på Hockenheimring i forbindelse med årets første løb i DTM. Den 26.-29. maj køres det andet løb i forbindelse med 24-timers løbet på Nürburgring.

1 Comments

  1. Det er utrolig flot, at Dansk Motorsport har 2 kørere med i feltet på kun 20!

Skriv en kommentar