Foto: Mercedes

Nico Rosberg tager sjette pole i træk

28. november 2015
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Mercedes starter 1-2 i Abu Dhabis Grand Prix i morgen søndag. Det stod klart efter lørdagens kvalifikation, hvor Nico Rosberg for sjette gang i streg satte den hurtigste tid.
Verdensmesteren Lewis Hamilton så ellers ud til at have de bedste kort på hånden i Q1 og Q2, hvor han var hurtigere end Rosberg, men tyskeren formåede at finde 0.377 sekund på Lewis Hamilton, da det hele skulle afgøres.

Force India har vist gode takter hele weekenden, hvilket Sergio Perez understregede med fjerdebedste tid – blot en tiendedel efter Kimi Raikkonen, der starter som nummer tre på Yas Marina Circuit.
Den anden Ferrari med Sebastian Vettel skuffede imidlertid i Q1, og gik slet ikke videre. Han starter som nummer 16, efter han troede, han havde gjort nok i Q1. Men de nærmeste udfordrere forbedrede deres tider i sidste forsøg, og så var det slut for Ferrari-køreren.
Daniel Ricciardo runder top fem af, mens Valtteri Bottas, Nico Hülkenberg og Felipe Massa var sjette-, syvende- og ottendehurtigst.
Daniil Kvyat og Carlos Sainz jr. starter som nummer ni og ti.

Skriv en kommentar