Kartshop-header
Haas klarer crashtest i 2017 og er klar til vintertest i Barcelona

Ny Haas-racer består vigtig crashtest

15. januar 2017
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Haas har taget et stort skridt mod at blive klar til 2017-sæsonen.

Således bekræfter Haas’ teamchef, østrigeren Guenther Steiner, at Kevin Magnussens og Romain Grosjeans bil har bestået alle crashtests.

Dermed følger holdet ifølge Steiner planen for de vigtige februar-tests i Barcelona i slutningen af februar.

“Vi foretog vores chassis crashtest i denne weekend, og bilen bestod testen, så alt forløber planmæssigt”, udtaler Steiner til det amerikanske medie ESPN.

“Det var en stor milepæl og en vigtig markør. Herfra bør resten af udviklingen falde i hak. Det er det samme hvert år for alle hold – alle er under stort tidspres, men lykkes alligevel med at nå hertil”, forklarer østrigeren.

Læs også: Tilmeld dig Viaplay og prøv en måned gratis!

Selv om sæsonstarten falder en lille smule senere i år, ser Steiner det ikke som noget, der giver holdene en ekstra ro. Årsagen er, at Haas og de resterende teams skal bygge en helt ny bil, der følger årets reviderende reglement.

Steiner regner da heller ikke med at kunne præsentere den nye Haas-racer før i sidste øjeblik.

I 2016 præsenterede Haas først bilen på dagen for selve den første test i Barcelona, og det regner Steiner gentager sig i 2017. Det vil med andre ord sige, at vi får Kevin Magnussens Haas-racer at se for første gang den 27. februar.

Formel 1 test i Barcelona 2017

Hvornår køres formel 1-testen i 2017?

2017-sæsonen i Formel 1 skydes vanen tro i gang i Barcelona. I år køres den første test fra den 27. februar til den 2. marts. Ugen efter går det løs igen fra den 7. marts til den 10. marts. Dernæst køres årets første formel 1-grandprix den 26. marts i Australien.

1 Comments

  1. Spændende. Steiner er ikke østriger, men italiener fra sydtyrol ( norditalien ) 😉spændende at følge Haas.

Skriv en kommentar