GP3

Ny taktik for Michael K. Christensen: Fuldt angreb

21. juli 2011
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Michael K. Christensen har nu blæst til fuldt angreb i GP3 Series, hvor danskeren efter en god sæsonåbner i Tyrkiet har været særdeles uheldig.

RSC Mücke Motorsport-køreren er sakket langt bagud i den samlede stilling, og nu er taktisk kørsel udelukket i weekendens løb på Nürburgring. Danskeren må tage chancer for at markere sig i mesterskabet.

Uheldene i de sidste tre afdelinger med både teknisk svigt og påkørsler har bevirket at pointhøsten har været lig nul, og danskeren er med 7 points på en foreløbig 14. plads, 22 points efter den førende Mitch Evans.

– Derfor er tiden nu kommet til at ændre taktik. På Nürburgring og i de efterfølgende løb vil jeg gå målrettet mod topplaceringer og derfor måske også løbe en større risiko for uheld undervejs. Men topresultater er nødvendige for at rette op på sæsonen og sikre mig den opbakning, der skal skaffe mig videre mod toppen af international motorsport, også efter 2011, siger Michael K. Christensen.

Danskeren og resten af GP3-feltet kører træning fredag og kvalifikation og første løb lørdag. Andet løb køres søndag formiddag.

Det kan ses på Eurosport søndag den 24. juli, hvor første løb vises 9.00-9.30 forskudt, mens andet løb vises lige efter live.

Foto: Drew Gibson/GP3 Media Service.

Skriv en kommentar