Kartshop-header

Nye vindere i Formel 2

21. juni 2009
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Efter åbningsløbet for Formel 2 i Valencia, lignede det, at canadiske Robert Wickens ville være urørlig i denne sæson. Han tog nemlig en skræmmende dobbeltsejr, da de nye racere for første gang skulle dyste mod hinanden. De andre teams har dog arbejdet hårdt, og også fået mere erfaring med mekanikken i de nye biler, hvilket tydeligt afspejledes i  weekendens resultater. Faktisk blandede den unge canadier sig slet ikke i toppen på den tekniske og meget kuperede bane i Tjekkiet.
Italieneren Mirko Bortolotti løb med sejren i weekendens første løb, foran Red Bull Junior køreren Mikhail Aleshin. Bortolotti førte feltet an til første sving, og forsvarede sig godt. Russiske Aleshin kom aldrig rigtig tæt på, og Bortolotti kunne ubesværet køre en sejr hjem.

Skandinavien er også repræsenteret i klassen ved svenske Sebastian Hohenthal og finske Henri Karjalainen. Sidstnævnte gjorde en flot figur i det første løb, og sluttede lige uden for podiet på en flot 4. plads 12,6 sek efter dagens vinder.
Til weekendens andet løb blev kortene igen blandet. Denne gang blev det spanske Andy Soucek der blev den tredje vinder af den nye serie. Det spanske navn Andy Soucek klinger måske i nogle danske ører. Han var nemlig teamkammerat med danske Christian Bakkerud, da de begge kørte GP2. Faktisk har spanieren meget erfaring i formel biler, da han både har kørt Renault World Series, GP2 og også Superleague.

Andy Soucek startede ellers kun dagens løb fra 5. Position, men fik en super start og var allerede 2er efter første sving. Den forankørende italiener De Marco førte ellers løbet længe, men lavede en kørefejl, så Soucek forholdsvis ubesværet kunne smutte forbi.

”Jeg fik en super god start, og er bare rigtig glad for at vinde. Næste afdeling bliver kørt på spa, hvilket er min ynglingsbane, så jeg håber på at kunne bestige podiet i Belgien også, udtaler Andy Soucek.

Der blev vendt op og ned på stillingen i det samlede mesterskab, hvor det nu er vinderen af første løb på Brno, der fører an. Mirco Bortolotti har nemlig 21 point foran sejrherren fra Valencia, Robert Wickens der er lige efter med 20 point.

Tags

Skriv en kommentar