Foto: Red Bull F1

Nyt kvalifikationssystem fortsætter i Bahrain

se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Det nye kvalifikationssystem i Formel 1 fik en noget blandet modtagelse i Australien, og var faktisk allerede lagt på hylden umiddelbart efter det ternede flag faldt i Melbourne.

Men FIA og FOM, Formula One Management, vil ikke ændre det endnu – det står klart efter et møde i F1’s strategigruppe skærtorsdag.
Her nåede gruppen frem til den beslutning, at det er bedre at give eliminationssystemet en chance til, snarere end at skrotte det direkte. Målet er, at man på den måde får bedre muligheder for at kunne lave eventuelle ændringer på et ordentligt grundlag.

– De gør, som jeg regnede med – at lade tingene være, som de er til dette løb i Bahrain, siger Bernie Ecclestone til Autosport. Han uddyber:
– Derefter vil vi tage et grundigt kig på det, og beslutte om vi gjorde det rigtige, eller om vi har gjort det forkert, så kvalifikationsformatet måske skal ændres eller helt skrottes.

Bernie Ecclestone forklarer også til det britiske magasin, at det heller ikke var til megen hjælp, at holdene heller ikke forstod at køre i formatet:
– Med to løb på det nye format kan vi se, om det som en prototype fungerer eller ej. I Australien vidste holdene heller ikke, hvad de lavede i kvalifikationen – det hjalp heller ikke på det.

En mellemting mellem det gamle og nye system var også på tale, men det er for nu sat til siden, og kan igen komme på tale, skulle kvalifikationen i Bahrain blive en lige så håbløs affære som i Australien.
Skulle dette komme i spil, så er Q1 og Q2 med eliminering, mens Q3 køres som sidste år.

Skriv en kommentar